Torsdag fra 15 til 19 og lørdag fra 8 til 12 er der åbent for alle de kvinder, der har lyst til at prøve at træne i Butterfly Fitness i Sønderborg.
“Vi åbner dørene for kvinder, der lige vil prøve vores maskiner og også fornemme stemningen”, siger leder Solander Bruus til SønderborgNyt.
De forskellige maskiner i Butterfly Fitness indstiller sig selv, så der skal ikke skrues og reguleres på noget som helst – og lige så vigtigt: Alt er ergodynamisk, så der er ingen risiko for at skade sig selv.
“Vi tager selvfølgelig en snak med nye motionister, så vi kan få at vide, hvad deres mål med træningen er”, siger Anita Solader Bruus, der er indehaver af Butterfly. Uanset målet, så får de nye medlemmer al den gode stemning, der er i lokalet, de får masser af opbakning og hygge – og så slipper de for mænd.
Butterfly Fitness er kvindernes eget sted.
Mænd – ingen adgang
Hos Butterfly Fitness er der ingen mænd og derfor ingen, der står og måler kvinderne fra top til tå. Og der er heller ingen spejle, så kvinder skal heller ikke stå og tjekke deres udseende efter hele tiden.
“Hos os handler det om at få trænet og så have det sjovt sammen”, siger Anita Solander Bruus og tilføjer, der er rigtigt mange kvinder, der er glade for, at det er sådan, det er.
Forskellige grunde
Nogle kommer til træning for at tabe sig, andre for at stramme kroppen en smule op – og der er også dem, der kommer, fordi det giver masser af energi og overskud at være i form. Og når man bobler af energi og overskud, så er humøret i top. Altså giver det livskvalitet.
Du kan læse mere om Butterfly Fitness HER