Efter Byfestens formand, Marion Lippert, oplevede Copenhagen Showband ved Ringriderfesten sidste sommer, så var hun ikke spor i tvivl:
– Jeg vil prøve, om jeg kan få dem med i Byfesten, siger Marion Lippert. Og heldigvis kunne de komme til Sønderborg igen, hvor de er det tredje krydderi. Sønderborgs egen garde og Sønderborg Pipes & Drums er selvfølgelig også med.
Fredag eftermiddag gav Copenhagen Showband en lille koncert på festpladsen – og man kunne se på publikum, at det er god underholdning.
Levende, legende og virkeligt musikalske mennesker, gav den gas – foran og mellem publikum.