Byrådet opfordres til at stille garanti for kollegiebyggeri

Studerende. Pressefoto

Studerende. Pressefoto

18. september 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Det tidligere Sygeplejerskekollegie på Sydvang ud mod Arnkilgade i Sønderborg kan blive til 61 ungdoms- og studieboliger. Det er Boligforeningen B42, der ønsker at ombygge ejendommen.  på sygehusområdet til studieboliger.

Hvis Byrådet i Sønderborg Kommune følger Økonomiudvalgets indstilling, så er en stor del af økonomien på plads. Byrådet skal sige ja til at grundkapitalen, der er 10 procent af samlet anskaffelsessum svarende til 6,639 millioner kroner og derudover skal Byrådet sige ja til at stille kommunal garanti for den del af realkreditlån, som ligger over 60 procent af den endelige belåning med realkreditlån.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Uddannelsesinstitutionerne har haft succes med at tiltrække flere uddannelser og studerende til kommunen, hvilket også skaber efterspørgsel på flere studieboliger. Derfor er vi meget glade for, at boligforeningen ønsker at lave studieboliger i Sønderborg. Vi arbejder tæt sammen med lokale partnere om at få det nødvendige antal studieboliger i de kommende år og det her er en god hjælp til at komme i mål”, siger borgmester Erik Lauritzen.

”Området på Sydvang har en god placering tæt på centrum og uddannelserne, og det giver samtidig rigtig god mening at renovere eksisterende bygninger til formålet. For det speeder ikke kun processen op med at skabe nye boliger, men er også mere bæredygtigt end at bygge nyt”, siger første viceborgmester, Stephan Kleinschmidt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter mødet i Økonomiudvalget fortalte borgmesteren, at der stadig er gang i processen med at få bygget et kollegie ved Rutebilstationen i Sønderborg – og det skønnes, der de kommende år bliver brug for 800 studieboliger.

7. juni 2026 DET SKER, Broager, Kultur

Gå på litterær lydvandring i Maren Ingensteds fodspor på Broagerland

7. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Bente Løwe Christiansen inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Maren Ingensted’ på gåtur med forfatteren. Det sker torsdag den 11. juni med start fra Frydenlund i Broager. Denne dramatiske lydvandring tager udgangspunkt i sagnet om en røverbande på Broagerland. Lytteren tages med tilbage i tiden af en historiefortæller, der sidder […]

Læs mere...