Byrådet godkender kasernekøb på 17,5 millioner

4. september 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Byrådet i Sønderborg besluttede på byrådsmødet i aftes at godkende den aftale om køb af Sønderborg Kaserne, som kommunen i sidste uge fik forhandlet på plads med Forsvaret. Aftalen betyder, at Sønderborg Kommune overtager kasernen snarest muligt, formentlig primo/medio oktober.  Der er aftalt og vedtaget en købspris for Sønderborg Kaserne på 17,5 millioner kroner.kaserne

Artiklen fortsætter under annoncen

Som ny ejer af Sønderborg Kaserne overtager Sønderborg Kommune den lejeaftale, som Forsvarets Bygnings- og Etablissementscenter har indgået med Udlændingestyrelsen i forbindelse med oprettelsen af det midlertidige asylcenter. Det forventes, at kommunen frem til udgangen af 2016, hvor asylcentret senest lukkes, vil have en lejeindtægt på netto ca. 11 millioner kroner.

  • Jeg er glad for, at byrådet er tilfreds med den aftale, som er blevet forhandlet hjem, og jeg er også rigtig glad for at et stort flertal valgte at stemme for købet, siger borgmester Erik Lauritzen, og tilføjer:

  • Artiklen fortsætter under annoncen

  • Der var fra samtlige partier et stort ønske om, at vi nu hurtigst muligt går i gang med at lægge planer for brugen af kasernen i tiden efter asylcentret, og det jeg er helt enig i. Kasernen er en del af vores historie, og den fortjener, at vi finder en god løsning for fremtiden.

I Venstre er man tilfreds med den indgåede aftale, men understreger, at Sønderborg Kommune som ny ejer, nu også står med et stort ansvar

  • Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi i Venstre ikke har været tilfredse med hele forløbet af denne sag. Men når det er sagt, så syntes jeg, at kommunen har fået forhandlet en tilfredsstillende aftale hjem, og den valgte vi i Venstre at bakke op om. Men det er vigtigt, at arbejdet med at finde en løsning på kasernens fremtid går i gang med det samme, så vi er klar til at rykke, når bygningerne ikke længere huser asylcentret, siger Venstres politiske ordfører, Peter Hansen.
  • Artiklen fortsætter under annoncen

For borgmester Erik Lauritzen er det vigtigt, at kasernen nu bliver tænkt ind i sammenhæng med havneprojektet, således at der bliver fundet en helhedsløsning for hele havneområdet.

  • Skal der bygges kollegieværelser, etableres parkeringspladser, skabes plads til offentlig administration, musikskoler og aftenskoler, eller skal der være noget helt andet? Vi står med en fantastisk mulighed for at skabe et helt unikt miljø på havnen i Sønderborg, så jeg syntes vi skal få lagt alle gode ideer og forslag på bordet, og så ellers komme i gang, siger Erik Lauritzen.
  • Artiklen fortsætter under annoncen

Bortset fra Dansk Folkeparti, stemte hele byrådet for købet af kasernen.

 

 

2. december 2024 Debat, Sønderborg

Debatindlæg: Erik Lauritzen skylder borgerne en forklaring

2. december 2024 Debat

Redaktør Gunnar Hattesen, Gråsten, skriver: Debatindlæg: Jeg undrer mig over, at Sønderborg Kommune pludselig og helt unødvendigt dropper aftalen med SønderborgNYT TV om direkte TV fra byrådsmøderne. Det sker åbenbart, fordi KommuneTv ikke vil have, der står SønderborgNYT på de direkte billeder fra byrådsmøderne. Det har desværre fået SønderborgNYT til at droppe transmissionerne, da de […]

Læs mere...