Café Figo: Karsten Skov og Sune Pilgaard med romanen Knacker

14. august 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 3.september er der igen sat scene til et forfatter-arrangement på Café Figo i Sønderborg. Og denne gang har arrangøren Allan Breckling fået fat i Karsten Skov, der skrev romanen Knacker.

Sune Pilgaard glæder sig til at gense Sønderborg.

Sune Pilgaard glæder sig til et gensyn med Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetter købes på Café Figo.

Billetter købes på Café Figo.

 

– Den handler om en dansksindet lokal mand, der bliver tvunget til at gå i tysk krigstjeneste, siger Allan Breckling. Han fortæller, at han har aftalt med tidligere Statsskolelærer Sune Pilgaard, at han kommer og læser op fra bogen og forfatteren Karsten Skov fortæller om de tanker, der lå bag udfordringen med at skrive den.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Og jeg glæder mig til at læse fra Knacker. Det er en fremragende bog, hvor der sker noget i hvert eneste kapitel, siger Sune Pilgaard til Sønderborg Nyt.

Sune Pilgaard vil også læse op af en lokal bog udgivet i Haderslev i 1917 – ”Julehilsner fra fronten”. Det er en unik samling af krigsbreve og nationale sange.

– Hele 5.000 unge danske sønderjyske mænd blev dræbt i tysk tjeneste i Den Store Krig, siger Sune Pilgaard. Han mener, at dengang rettede befolkningen bare ind efter politikere og magthavere.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Sønderjylland var jo under tysk flag, så uanset sindelaget, så var befolkningen en del af Tyskland, siger han. Sune Pilgaard var ansat et par år på Statsskolen, hvor han især huskes for at bruge tegneserien Asterix i franskundervisningen. Efter tiden på Statsskolen er det drama og teater, der  har optaget Sune Pilgaard.

– Jeg har jo også læst teatervidenskab, siger han.

Skal du have oplevelsen med, så er det om at komme en tur forbi Café Figo og få købt en billet, inden den røde lygte tændes.