Café Figo: Peter Tudvad giver mod på flere forfatter-besøg

Arkivfoto
Arkivfoto
30. april 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag aften stillede filosof, analytiker og forfatter Peter Tudvad sig om foran 65 gæster i Café Figo og fortalte om sin bog, Forbandelsen, som gør folk klogere på Søren Kierkegaard. Arrangementet er sat i scene af skuespiller Allan Breckling.

– Vi har snakket om at lave forfatter-arrangementer i godt et årstid og pludselig var chancen for at få Peter Tudvad til byen der og så slog vi til, siger cafeejer Tommy Hansen og Allan Breckling til Sønderborg Nyt. Selvfølgelig var de spændte på, om det var noget, der kunne trække gæster til cafeen.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det gik heldigvis hurtigt med tilmeldingerne og nu er vi kommet gennem premieren og ser allerede frem til 4. juni, hvor Lizl Rand kommer og fortæller om sin bog: Kom stærk ud af din angst.

– Hvis der er nogen, der allerede nu ved, at hende skal de bare høre, så kan de tilmelde sig spisning og foredrag på telefon 7444 9044, siger Tommy Hansen. Onsdagens foredrag om Kierkegaard fangede også ham:

– Og jeg sikker på, at de gæster, der ikke har læst noget af Kierkegaard, de skal i gang nu, siger Allan Breckling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kæmpede med livet

– Det der fascinerer ved Kierkegaard er, at han hele livet har nogle voldsomme kampe med sig selv for at finde en mening med livet, siger Peter Tudvad. Gennem sine studier af manden, har Peter Tudvad bemærket, der er forskel på den tidlige og den sene Kierkegaard.

– Men det tales der aldrig om, så jeg vil skrive en bog om den sene Kierkegaard, så det bliver videnskabeligt bevist og dokumenteret, siger Peter Tudvad. Bogen Forbandelsen er skrevet anderledes end de tunge, akademiske bøger.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Jeg giver et billede af Søren Kierkegaard, men med et lille tvist, så det hele har drive, siger forfatteren og læser et eksempel på netop det med drive. Det beskriver, hvordan Søren Kierkegaard frier til en ung kvinde, som han så forloves med.

– Men allerede dagen efter ser han, at det aldrig vil kunne gå med de to. Han vil – på grund af sit tungsind – aldrig kunne gøre hende lykkelig. Han forlader hende ikke, men får hende til at forlade ham, siger Peter Tudvad. Straks efter, at forlovelsen er hævet, så fortryder Kierkegaard og gør sig alverdens anstrengelser for at vinde hendes hjerte på ny. Men uden held.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Netop det brud gjorde ham til digter.

Overtroisk geni

Der er næppe tvivl om, at Søen Kierkegaard er et retorisk geni og heller ikke, at han er en af sin tids største begavelser.

– Og på grund af sin fars forudsigelse troede han fuldt og fast på, at han ikke ville blive ældre end 33 år. Så på sin 34 års fødselsdag tog han til kirkekontoret og slog op i fødselsbogen for at finde fejlen, siger Peter Tudvad.

knap

2. december 2024 Debat, Sønderborg

Debatindlæg: Erik Lauritzen skylder borgerne en forklaring

2. december 2024 Debat

Redaktør Gunnar Hattesen, Gråsten, skriver: Debatindlæg: Jeg undrer mig over, at Sønderborg Kommune pludselig og helt unødvendigt dropper aftalen med SønderborgNYT TV om direkte TV fra byrådsmøderne. Det sker åbenbart, fordi KommuneTv ikke vil have, der står SønderborgNYT på de direkte billeder fra byrådsmøderne. Det har desværre fået SønderborgNYT til at droppe transmissionerne, da de […]

Læs mere...