Christianskirken: Jubilæumskoncert med Christoffer Brodersen og Jazzensemblet

30. september 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag eftermiddag blev Christianskirken proppet helt til med mennesker, der gerne ville opleve Christoffer Bordersen og Jazzensemblets 10. koncert i kirken.

Fra start lagde orkestret ud med at spille Lord, Lord, Lord og The Old Rugged Croos.

“Og så skal vi have en sang fra den 25 år gamle musical, Atlantis. Nemlig morgen på Atlantis”, sagde Christoffer Brodersen, som selvfølgelig selv sang.

Herefter bad han de mange tilhørere give en varm velkomst til sin hustru, Ditte Meisler.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og jeg skal også synge en sang fra Atlantis. Nemlig den sang, der handler om at være forelsket, Den feber kaldes kærlighed”, sagde hun.

Pludselig annoncerede Christoffer Brodersen, at der kom et ekstra nummer fordi Kim Larsen er gået bort. Det kunne tydelig mærkes på publikum i den fyldte kirke, at ikke alle var klar over, Kim Larsen var død søndag morgen.

Orkesteret og koret sang og spillede derefter ”Om lidt bliver der stille…

Publikum blev opfordret til at synge med.

Orkestret betod af Christoffer Brodersen, der ikke alene havde sin hustru med. Hans far, Peter Brodersen, spillede bas. Mads Granum, der er vokset op i Sønderborg og bor i København, spillede flygel. Mens Palle Leick slog løs på sine trommer stemte Gottfried Horstmann i med sin klarinet og Lea Regitze Nielsen spillede på sin trækbasun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som gæstesolist kom Christine Johanning Schmidt.

Koret, Opus 92 havde taget turen fra Vester Sottrup til Christianskirken for at give deres bidrag til en skøn kirkekoncert.

Se BILLEDER HER