COP 21: Peter Rathje bekymret over den pris Danmark fik

5. december 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Forhandlere fra 195 lande, der er samlet til COP21 i Paris, fik lørdag udleveret et udkast til en klimaaftale, som skal udgøre skelettet til den endelige aftale, skriver Reuters.

Peter Rathje og borgmesteren er i Paris.

Peter Rathje og borgmesteren er i Paris.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og borgmester Erik Lauritzen skal i løbet af lørdagen fortælle, hvad Sønderborg gør for klimaet”, siger Peter Rathje til SønderborgNYT.

“Og så vil jeg da lige nævne, at der er bekymring over den danske regerings retræte på klimafronten”, siger ProjectZero-direktør Peter Rathje og tilføjer:

“Det er et stort imagetab for Danmark”.

Danmark vinder negativ pris

På FN’s klimatopmøder er ’Fossil of the Day’-prisen blev uddelt siden 1999. Det blev den igen fredag til COP21 i Paris, hvor modtageren blev Danmark repræsenteret af Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt.venstre2

Artiklen fortsætter under annoncen

Prisen tildeles det land eller den aktør, der har gjort sig mest bemærket i negativ forstand over det seneste døgns forhandlinger ved klimatopmødet.

Det er den internationale NGO Oxfam, der har indstillet den danske regering til prisen, som 950 NGO’er organiseret i Climate Action Network står bag.

Og det blev denne gang Danmark, der sikrer sig prisen med de seneste nedskæringer efter i årtier at have fungeret som foregangsland, når det gælder klimaet.