Cyklist væltede og blev hentet af ambulancen

15. november 2020 112

Søndag eftermiddag væltede en kvinde, der var på motionstur på sin mountainbike, på træbroen ud for Alsion.

En medarbejder fra Alsion kom til hjælp og fik ringet efter ambulancen, så den uheldige kvinde kunne blive tjekket på skadestuen.

Efter ambulancen var kørt, spærrede Alsions medarbejder den spejlglatte bro af, så der ikke er flere, der mister balancen og skal køres på sygehuset.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk