Det blev et festligt brag af en fødselsdagskoncert fra Danfoss Orkestret, der har rundet de 60 år. Og skulle der have været en og anden i den fyldte koncertsal, der ikke vidste eller kunne høre, at Danfoss Orkesteret består af virkeligt dygtige musikere, så fik dirigent John Frederiksen forklaret det.
“Orkestret ligger i top 10 blandt danske orkestre. Og tænker en af jer, at der er lang vej til samme placering som ishockeyspiller fra Sønderjyske har på deres felt, så tænk på Sønderjyskes fodboldhold. Vi er lige så godt placeret”, siger John Frederiksen.
“Og fodboldspillerne er proffessionelle og får løn for at spille. Vi betaler kontingent”, siger dirigenten. Og der er tale om glade og dygtige amatørmusikere, der gang på gang kan glæde sig og over at glæde andre med underholdende musikoplevelser. Dét, at sprede glæde, er betalingen for tre ugentlige øvetimer, hvor de alle er samlet plus al den træning, som de hver for sig bruger tid på derhjemme.
Lørdag eftermiddag spredte de glæde i en fyldt koncertsal i Alsion.
Flotte numre
Orkestret spillede blandt meget andet også temaet fra tv-serien 1864 – og samtidig blev der vist billeder fra Stormen på Dybbøl. Set fra salen virkede det helt utroligt og fangede tilhørerne i en
stening farvet af krigens gru.
I den mere muntre ende af programmet dukkede Thomas Eje frem og spillede et stykke for obo og klaver. Han spillede selv begge instrumenter – samtidig. Den musiklaske præstation blev fulgt op med at han overrajte John Frederiksen et gavekort, så han og fruen kan smutte på en lille ferie.
“Det er musikerne, der synes, du fortjener det. Det er ikke noget med, de mest af alt vil sende dig hen, hvor peberet gror”, siger Thomas Eje.
Tyveri fra scenen
“Vi skal spille temaet fra Den Lyserøde Panter og fordi vi ikke lige ligger inde med en kæmpe diamant, så stiller vi en trompet, som vi kalder Den Lyserøde Panter”, siger John Frederiksen i sin optakt til musikstykket. Uheldigvis blev blev trompeten stjålet og det er der rigtigt mange, der kan bevidne.
Tyven er: Den Lyserøde Panter.