Danmarks Befrielse markeres i Gråsten

Arkivfoto

Arkivfoto

26. april 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

4. maj udvalget og Sønderborg Kommune arrangerer traditionen tro markeringen af årsdagen for Danmarks befrielse i 1945 i Gråsten. Der indledes ved mindemuren og –tavlen på Slotsbakken, fortsættes i slotskirken og sluttes af foran frihedsstatuen.

Besættelsestiden var særlig dramatisk i Gråsten, og derfor værnes der også i særlig grad om højtideligholdelsen af befrielsen her. Sammen med Sønderborg Kommune er det 4. maj udvalget, der sikrer arrangementet, som traditionen tro har fin folkelig tilslutning. I år er den 4. maj en søndag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet indledes kl. 19.45 på Slotsbakken, hvor Lone Jørgensen fra 4. maj udvalget byder velkommen. Dernæst lægges der kranse ved oberst Paludan-Müllers mindemur og ved mindetavlen.

Derefter er der kl. 20 gudstjeneste i Gråsten Slotskirke ved sognepræst Jan Unold. Grænsegendarmeriets fanekommando af 1969, Hjemmeværnskompagni Sønderborg, FDF Gråsten og Det Danske Spejderkorps Gråsten deltager med faner i slotskirken.

Efter gudstjenesten er der mindehøjtidelighed ved frihedsstatuen ved rundkørslen Kongevej-Ahlefeldvej-Kirkegårdsvej. Her deltager spejderkorpsene også, med både faner og fakler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Programmet ved frihedsstatuen indledes med velkomst af borgmester Erik Lauritzen, hvorefter der er fællessang og tale ved Henning Nørager Larsen, Ullerup, der har stor interesse i og viden om besættelsestidens historie og skrevet bøgerne ”Stikkeren – mord uden samvittighed” fra 2010 og ”Modstanden – valgene der skilte”, der blev udgivet i 2012.

Der lægges kranse og synges yderligere et par fællessange, inden Mogens P.C. Jacobsens fra 4. maj udvalget runder af, og Henrik Paulsen fra Rinkenæs Frivillige Brandværnsorkester spiller ”The Last Post”.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...