Dansk Folkehjælp åbner genbrugsbutik

24. juli 2020 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Organisationen Dansk Folkehjælp åbner en genbrugsbutik i Sønderborg, og søger derfor en frivillig butiksleder og frivillige ildsjæle.

Vil du være med til at gøre en positiv forskel for socialt udsatte familier i Sønderborg og omegn? Og har du lyst til at udvide dit netværk og få en masse gode oplevelser?

Hos Dansk Folkehjælp søger vi netop nu engagerede frivillige til vores nye genbrugsbutik på Perlegade 61, hvor Salon Thomsen tidligere boede. Overskuddet fra butikken går til at hjælpe familier i nærområdet. Da det er en nyåbnet butik, kan du være med til at sætte et personligt præg på dens indhold og arbejdsgangene, skriver Dansk Folkehjælp i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som frivillig er du med til at drive butikken, udvælge tøj og stå bag kassen, og du vil møde en masse mennesker fra lokalområdet samt andre frivillige. Vi prioriterer et godt og trygt arbejdsmiljø med højt til loftet og respekt for hinanden. Vi vil jævnligt afholde sociale arrangementer, hvor vi hygger os sammen og får nogle gode oplevelser uden for butikken. Lyder det som noget for dig? Så kontakt Dorte Larsen på 21 18 30 87 og hør mere.

Læs mere om Dansk Folkehjælp på foreningens hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

6. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Nøglerne skifter hænder hos Guderup Auto

6. juni 2026 Erhverv

Efter mere end 30 år som ejer af Guderup Auto giver Vera Jepsen nu stafetten videre til Preben Davidsen. Dermed fortsætter historien om den lokale bilforretning, som har været en del af Guderup siden 1958, og som gennem generationer har været drevet af familien Jepsen. Vera Jepsen overtog sammen med sin afdøde mand virksomheden efter […]

Læs mere...