De syngende herrer på Nordals er klar til endnu en sæson

9. august 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Nu hvor sommeren forhåbentlig har toppet, starter Nordborg Sangforenings mandskor op igen den 20. august kl. 19:30 i de dejlige lokaler i det nye menighedshus ved Nordborg kirke.

Koret her hen over sommeren skiftet dirigent, idet den hidtidige dirigent Hans Pors Simonsen har valgt at trække sig tilbage og placere sig på én af korpladserne, og overlade taktstokken til Andrea Brachwitz-Doll. Hun kommer fra Schwabenland nær Stuttgart og har boet fem år i Danmark, men har hele livet haft nær tilknytning til Sønderjylland gennem sin familie i Aabenraa. Hun arbejder som musiklærer og har en musikuddannelse indenfor violin og musikterapi bag sig, hun har været dirigent for et orkester, arbejdet på et musikforlag og i øvrigt også læst

Artiklen fortsætter under annoncen

Andrea Brachwitz-Doll stiller op foran koret.

kunstvidenskab.

Andrea Brachwitz-Doll har fulgt mandskoret siden hun for to år siden i Havnbjerg Kirke akkompagnerede til et værk af Johann Sebastian Bach for mandskor, orgel og violin.

”Det var virkelig hyggeligt. Også atmosfæren i pauserne var dejlig og sjov. En god forudsætning for et forfriskende og godt samarbejde”, siger Andrea Brachwitz-Doll i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koret er 115 år

Mandskoret i Nordborg har eksisteret siden 1903 og har til formål at fremme dansk kultur- og musikliv her i området, og at glæde tilhørere med disciplineret kormusik. Hovedvægten lægger koret på at værne om den lokale nordalsiske dialekt og på at udbrede kendskabet til den nationale og internationale sangskat, med afstikkere til gospel, jazzede klassisk og klassikere, som er skræddersyet til vores kor.

Koret håber, at mange modige modne mænd tør møde op én af de første øveaftner for at se, om korsang ikke lige var noget for dem. Udover at sang styrker lungefunktionen, giver sammenholdet inden for koret mange glæder i hverdagen, og selvom du ikke kan læse noder, kan du sagtens synge i kor. For, som Andrea Brachwitz-Doll siger:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Musik vasker dagliglivets støv fra sjælen.”