De tilmeldte kommer til at opleve et anderledes landsbytopmøde

19. oktober 2020 Sønderborg Skrevet af: Redaktion

Dette års landsbytopmøde, som finder sted onsdag aften i Diamanten i Fynshav, bliver lidt anderledes i forhold til tidligere på grund af den ubudne gæst: Corona. Derkåres ingen ‘Årets Landsby’ i år og tidspunktet er flyttet fra april til oktober.

Vi vil overholde sundhedsstyrelsens retningslinjer i forbindelse med konferencer, hvilket åbnede for nytænkning omkring den fysiske afvikling af mødet, skriver Landsbyforum i en pressemeddelelse.

Deltagerne fik mulighed for at vælge mellem fysisk deltagelse eller digital.

Artiklen fortsætter under annoncen

På tidligere landsbytopmøder har vi sammen sat retning for, hvor vi vil hen, og hvordan vi hver især kan bidrage til at skabe en positiv udvikling gennem konstruktivt samarbejde og dialog mellem landsbylaugene, forvaltning og politikerne.

Desuden var konklusionen ved sidste topmøde, at samarbejdet skal være båret af værdierne: Gensidig respekt, tillid, proaktivitet, ærlighed og vedholdenhed.

Derfor stiller vi denne gang skarpt på:

Har vi opnået den ønskede effekt?

Sønderborg-modellen blev skabt med det formål at løse særlige opgaver og realiserer bestemte mål – er det lykkedes?

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad kan gøres bedre?

Dagsorden

19.00 Velkomst ved Landsbyforum til gæsterne i rummet og virtuelt

19.15 Jeppe Søe, ordstyrer og ordkløver, har lovet at lede os gennem en levende, demokratisk debat som vi kender fra Højlunds Forsamlingshus. Deltagerne er både landsbylaug, politikere og forvaltningsfolk fra salen og dem, der kigger med hjemmefra.

Alle bedes på forhånd tænke over spørgsmålet: Hvad har jeg/vi fået ud af organiseringen på landdistriktsområdet?

Artiklen fortsætter under annoncen

Til at komme med skæve, inspirerende og/eller provokerende indspark, har vi inviteret to gæster udefra:

Hanne Tanvig, forsker fra Københavns Universitet og Peter Plant, ildsjæl fra Torup, der blev Årets landsby i 2019.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...