Debat: Enhedslisten forholder sig til låneansøgningen fra Privatskolen Als

10. oktober 2020 Sønderborg Skrevet af: Redaktion

Tidl. byrådsmedlem Anders K. Brandt, Enhedslisten, skriver: 

På baggrund af debatten om at stille lånegaranti på 20 millioner til Privatskolen Als  i Sønderborg vil jeg prøve at forklare nogle forhold om ejerskab.

I Sønderborg har vi tyske skoler. Her foregår meget af undervisningen på tysk og eleverne kommer  fortrinsvis fra det tyske mindretal. De tyske skoler er friskoler til forskel fra folkeskolerne. Folkeskolerne drives efter folkeskoleloven og ejes af kommunerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Friskolerne drives efter friskoleloven og har selveje. De tyske friskoler leverer en service, der er efterspurgt af det tyske mindretal.

Midtals Friskole blev dannet i slutningen af 1970erne og leverer et skoletilbud, som er alternativ til folkeskolen. Senere kom flere til.

Tandslet Friskole viser, at borgerne i et lokalsamfund vil have en skole. Kommunen lukkede folkeskolen i Tandslet og forældrene startede friskolen. Fælles for de tre skoler er, at det er at skolen er selvejende, mens bestyrelsen og generalforsamlingen leder skolen. Disse skoler er ikke ejet af en person eller en personkreds. Hele skolens drift er demokratisk opbygget omkring brugerne af skolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har en anden type skoler i Danmark, det er Ørstedskolen på Langeland. Den ejes af et investeringsselskab og rengøring og bygningsvedligehold drives af et driftsselskab. Ejerskab og drift af bygninger ligger i et privat selskab. Det eneste kommunen og forældrene driver, er det pædagogiske under folkeskolelovgivningen.

Både folkeskolerne og friskolerne leverer en service for borgerne i området. Friskolerne får dækket 76 procent af udgifterne af staten. Friskolerne kan bruge den kommunale PPR mm. Resten skal forældrene betale. Kommunerne får kun tildelt penge fra staten for de elever der er indskrevet i folkeskolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

På Ørstedskolen betales intet af forældrene. Alle udgifterne betales af kommunen, selvom den er finansieret af private investeringer. Der betales således kapitalafkast af finansieringen af Ørstedskolen. Folkeskoler er ikke lånefinansierede og  derfor betaler folkeskolerne ikke kapitalafkast. Overskuddet af investeringsselskabet og driftsregnskabet på Ørstedskolen går til ejerne af disse selskaber.
Friskolerne må betale renter af lån, men en friskole må ikke dele overskuddet med ejerne af friskolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

På andre af kommunens sædvanlige serviceområder har vi lignende forhold. Mange får vand fra et brugerejet vandværk. Her bestemmer bestyrelsen og generalforsamlingen. Igen må der ikke tages overskud ud til ejerne. På landsplan er de brugerejede vandværker 5-10 procent billigere end andre vandværker.

På det sociale område er der mange eksempler på forskellige ejerformer. I Odense er for eksempel et privat ejet plejehjem gået konkurs og 50 beboere skal finde et nyt sted at bo.

Artiklen fortsætter under annoncen

Regeringen har fremsat et forslag, som skal begrænse, at der tages overskud ud af sociale institutioner. Privat ejede bosteder for socialt udsatte har udbetalt store beløb til ejerne.  Offentligt ejede virksomheder kan ikke gå konkurs, men et politisk flertal kan lukke en folkeskole, et plejehjem eller et mødested i et bibliotek. For eksempel i Tandslet.

Med de ovenstående eksempler in mente er det bedre at bruge andre ord end ”offentlige virksomheder” og ”private virksomheder”. Det er mere præcist, at opdele dem i tre kategorier: Offentligt ejede virksomheder, demokratisk ejede virksomheder og privat ejede virksomheder.

Fælles for de tre er, at de leverer et produkt eller en service til borgerne.

Fælles for de demokratisk ejede virksomheder og offentligt ejede virksomheder er, at de ikke betaler kapitalafkast og overskud til ejerne.
Offentligt ejede virksomheder kan få dækket et eventuelt underskud  fra offentlige kasser, mens ejerne må til lommerne i de to andre former.

Fælles for privat ejede virksomheder og demokratisk ejede virksomheder er, at de hurtigt kan omstille sig til ændrede vilkår.

Opgaver, som er betalt af det offentlige og løses af en privat ejet virksomhed på kontrakt, er svære at ændre på under kontaktforløbet.

I Sønderborg har vi en række virksomheder, der er demokratisk ejede. Friskolerne, vandværker, forsamlingshuse, Brugsforeningen for Als og Sundeved, købmanden i Tandslet og Blans, RenbjergFavn, plejehjem og mange flere.

Store internationale undersøgelser viser, at demokratisk ejede virksomheder har en større produktivitet end aktionærejede virksomheder og risikoen for at gå konkurs er meget mindre. Ligeledes ser vi ofte, at lokale frivillige støtter op med deres indsats, når det er demokratisk ejede virksomheder, både i ledelsen af virksomhederne, men også med de praktiske opgaver, der skal løses.

Sønderborg Kommune bør støtte de demokratisk ejede virksomheder, for det sikrer borgerne den største indflydelse. Både friskolerne i vores landsbyer, de tyske friskoler, borgerejede vandværker, borgerejede forsamlingshuse, selvejede sociale institutioner bør understøttes på forskellige måder.

Vi kan dog ikke støtte en lånegaranti til Privatskolen Als på 20 millioner. Det vil være en udsultning af folkeskolerne i området. Privatskolen Als er hverken en tysk friskole eller en friskole i et lokalsamfund. Der er rigelig kapacitet  i områdets folkeskoler og pengene vil gavne mange flere elever, hvis de blev givet til folkeskolerne.

Man kan blive klogere på demokratisk ejede virksomheder i denne lille bog: ‘Medejer’ af Andreas Pinstrup Jørgensen