Debatindlæg: Alt for tidligt at rose Børn og Unge-indsatsen

9. november 2020 Sønderborg

Jørgen Jørgensen, SF, skriver:

Sønderborg Kommunes Børn og Unge-afdeling har haft hjælp af eksperter udefra for at sikre ordentlighed og kvalitet i deres indsats ved tildeling af støtte til børn og unge med vanskeligheder.

Det læser vi i pressen.

Så nu skulle det være kommet styr på det, mener politikerne, der har fået en orientering.

Det var vist også på høje tid og meget tiltrængt, især hvis man lægger ører til de oplevelser forældre med handicappede børn har med den kommunale sagsbehandling.

Artiklen fortsætter under annoncen

En utilfredshed som også lader sig aflæse i den sociale ankestyrelses mange omgjorte sager. Med en omgørelsesprocent på hele 75 procent – og  i 2019 har Sønderborg landets højeste omgørelsesprocent på børnehandicapområdet.

Professionelle heller ikke glade

Men også fra de fagprofessionelle pædagoger og skolelærere berettes der om dårlig eller mangelfuld indsats, når man, som lovens siger man skal, har underrettet kommunen om en bekymring for et barns trivsel og udvikling.

Tiden går og der sker for lidt eller intet.

Det er den gennemgående oplevelse, at tiden trækkes i langdrag med langvarig og urimelig sagsbehandling, så tidsfrister overskrides.

Men nu har man i udvalget for Børn og Uddannelse fået en orientering fra den såkaldte Task Force og skal man tro formanden for udvalget, Venstremanden Claus Klaris, så har ‘kommunen fået ros’. Og det synes han ‘er velfortjent’. ”

Der er kommet godt styr på et følsomt og vigtigt område, og det kan vi godt være stolte af, hedder det også i pressemeddelelsen.

Men kan vi nu også være stole af det?

Forældre kæmper stadig

Efter omtalen af den sociale ankestyrelses mange omgørelser af klagesagerne, har jeg fået flere henvendelser fra borgere, der har måtte kæmpe med systemet på deres børns vegne.

Jeg har fået kendskab til sager, der endnu ikke er afgjort et år efter ansøgningen om støtte.

Og om klagesager hvor kommunen har en frist på fire uger til at genbehandle sagen, men fristen overskrides og sagerne ligger hen i 5-6 måneder, før der sker noget.

Der er tale om aktuelle sager, som er startet op, men endnu ikke afsluttet.

Og det er samtidig med at ankestyrelsens task force er til stede i kommunen og vejleder for at forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen.

Så alt er ikke godt.

Forstår politikerne hvad der sker?

Det er selvfølgelig godt, at man har bedt om eksperthjælp udefra. Men hurraråbene fra de ansvarlige politikere kan godt bekymre.

Har de indsigt nok i, hvordan der forvaltes og sagsbehandles?

I dagsordenens sagsfremstillingen skriver forvaltningen, at der nu er sket en ‘højere grad af lovmedholdlighed’, hvilket godt kan bekymre.

Hvordan har det set ud før, og skal man ikke altid overholde loven?

Det er trods alt borgernes retssikkerhed, der er på spil.

Og i dette tilfælde børnenes retsbeskyttelse.

Men faktisk er det sådan, at borgere oplever de afslag, der gives på støtte til børn og unge, de administreres i strid med lovgrundlaget.

Til slut et par spørgsmål.

Det politiske udvalg er blevet orienteret om Task Forcens arbejde, men hvorfor er deres rapport ikke vedhæftet som et bilag til dagsordenpunktet, så offentligheden kan få indsigt?

Og hvorfor har man ikke inddraget børnene og deres forældre, dem, der på egen krop og sjæl mærker konsekvenserne af den manglende kvalitet?

Her ligger en guldgrube af hårdt prøvede erfaringer, som de ansvarlige politikere burde have kendskab til.

Og en afsluttende bemærkning.

Det handler også om økonomi.

Der synes at være en forskel mellem, hvad lovgivningen giver borgernes ret til og den økonomi kommunen afsætter til området. I den Bermuda trekant er det ikke nemt at være de socialrådgivere, som påtvinges det økonomiske rationale, hvor mangelulde budgetter skal overholdes.

Men handles der forkert og for sent er udgiften både økonomisk og menneskeligt langt større.

Forkert og mangelfuld hjælp har også konsekvenser og koster i form af stress, angst og depression hos dem, der skal kæmpe imod system på vegne af deres børn.

Ved en rigtig og rettidig hjælp vinder alle parter. Især de børn og unge der har brug for vores hjælp til ‘at leve et liv så tæt som muligt på det normale.

Det er jo faktisk er Sønderborg Kommunes målsætning.

Når det sker skal kommunen roses.

Men ikke før.

 

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk