Debatindlæg: Biogasanlæg – tal samarbejde hen over kommune-grænsen

21. juni 2019 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Hans Jørgen Vaarbjerg, Gråsten, skriver:

Der er stødt stigende opbakning til modstand mod et biogasanlæg i det naturskønne område ved Kværs.

Som bekendt kniber det med at vinde gehør for vores synspunkter hos politikerne.

Men hos borgerne, også langt udenfor lokalområdet, er opbakningen og forståelsen derimod enestående.

I kommunalforvaltningens sagsfremstilling til politikerne om et biogasanlæg ved Kværs står der

”På baggrund af et samarbejde med lokale landmænd ønsker NGF Nature Energy Biogas A/S at etablere et nyt biogasanlæg ved Kværs”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der henvises til samarbejdet med ”BioenergySyd”, som er Nature Energy’s leverandørforening.

Det hører med til historien, at de cirka 60 landmænd, som der henvises til, ligger spredt over området fra Tinglev til Nordborg og at langt den overvældende del af landbruget – mulige leverandører – i området ikke er i samarbejde med Nature Energy eller BioenergySyd. Det er ikke en kritik af de 60 landmænd, der er med i samarbejdet, men en faktuel oplysning, som gør billedet noget mere nuanceret.  

Artiklen fortsætter under annoncen

Yderligere skriver man i materialet, at biogasanlægget er helt i tråd med regeringens energiaftale fra 2012. Men man oplyser ingenting om en enig folketingsbeslutning fra den 8. februar 2019, hvor man besluttede at sætte en stopper for de nuværende tilskudsmuligheder til biogas. Netop fordi biogas koster alt for meget i forhold til hvad det gavner.

Den beslutning er det lykkedes biogasbranchen at udvande ved at få skæringsdatoen flyttet til 1. juli 2019. Og derfor ser vi det store hastværk i kommunen, som vi oplever nu.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu tyder alt på, at biogasanlægget ved Kliplev i Aabenraa kommune bliver bygget. Det har haft tilladelser og godkendelser på plads i flere år.

Uanset holdning til biogas taler al fornuft for et samarbejde mellem de to kommuner. Det burde medføre, at kun ét anlæg bliver bygget.

Det vil begrænse skaderne på miljø og natur.

Jeg opfordrer meget til, at man – for klimaets skyld – taler sammen over kommunegrænsen.

 

 

 

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...