Demensprojekt får en million fra Trygfonden

1. august 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På onsdag får Sønderborg Kommune en million kroner fra Trygfonden og de skal bruges på et demens-projekt.

Jens Iwer Petersen, der er lokal repræsentant for TrygFondens regionale råd i Region Syddanmark, deltager i overrækkelsen på Guderup Plejecenter den 10. august. Han siger i en pressemeddelelse:

“I TrygFonden arbejder vi for, at flere, der befinder sig i en sårbar situation, kommer til at indgå i positive fællesskaber, som kan styrke deres trivsel og livskvalitet. Projekt “Motion Sind Samvær”, som Kompetencecenter for Demens i Sønderborg Kommune nu sætter i gang, rammer plet på flere parametre: Demente borgere og deres pårørende får mulighed for fysisk aktivitet, og de får styrket deres sociale relationer og mentale velbefindende, hvilket kan hjælpe til at fastholde dem i et aktivt og meningsfyldt liv. Projektet er på den måde til gavn for både helbred, trivsel og livskvalitet, og det støtter vi gerne”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er TrygFondens regionale råd i Region Syddanmark, der står bag donationen til Sønderborg Kommune som led i TrygFondens samlede arbejde for at støtte udsatte og sårbare grupper.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...