Demonstration mod omprioriteringstyveriet

26. april 2016 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Social- og sundhedsassistent Heidi Møller Madsen skriver:

12. maj holder Velfærdsalliancen demonstration – Ja til velfærd, nej til milliardbesvarelser. Sønderborg er selvfølgelig også med.venstre

Omprioriteringsbidraget gør, at vi alene i Sønderborg kommune mister 89 mio på budgettet over tre år. Det svarer til at der kunne ansættes over 300 social- og sundhedspersonaler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som social- og sundhedsassistent ser jeg hvad konsekvenser besparelserne har på ældreområdet. Det går ikke kun ud over de ældre, som må sidde lidt for længe i den samme våde ble, når de beder om hjælp til at komme på toilettet.

Det går også ud over min faglighed, fordi jeg ikke kan give den tryghed og pleje, der er behov for. Fagligheden må pakkes i rygsækken og i stedet går jeg fra arbejde med ondt i maven, fordi jeg ikke have tid til at sætte mig ned og holde i hånd, synge en sang eller bare høre beboere fortælle om livet på gården.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tyveriet rammer bredt

Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan kommunen skal kunne klare at spare endnu mere. Vi kan ikke løbe stærkere. Vi har i forvejen for få hænder i spisesituationer, hvor tre til fire skal have hjælp med maden, men der er kun en ældrepersonale i køkkenet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er altså heller ikke fair at en beboer skal sidde en time med en våd ble.

Besparelserne rammer ikke kun på ældreområdet. Det rammer også dig, der er forældre, når dit barn mister et personale i daginstituitionen. Det rammer dig, der har en bedstemor på plejehjem. Det rammer dig og dine kollegaer og skaber dårligt arbejdsmiljø.

Så kom og sig fra overfor omprioriterinstyveriet og støt op om demonstrationen den 12.maj kl 17 på Rådhustorvet.

 

7. juni 2026 Sport, Frivillige, Nordborg

Nye mål og mere spil på banen i Oksbøl

7. juni 2026 Sport

Der bliver mere at skyde efter på sportspladsen i Oksbøl, hvor Broballe Idrætsforening træner sine fodboldspillere. Foreningen har fået 15.656 kroner fra Fonden for Andelskasserne, og pengene går til to nye fodboldmål. De nye mål skal bruges i træningen og skal give spillerne flere muligheder, når der skal øves afslutninger, spil og forskellige øvelser på […]

Læs mere...