Befrielsesdagen 5. maj højtideligholdes med gudstjeneste klokken 8 i Christianskirken og efterfølgende kransenedlæggelse i mindelunden på kirkegården.
Cirka 9:15 lægges der buketter i Sønderborg på den tidligere militære skydebane, Skt. Jørgens Skole og kirkegården ved Sct. Marie Kirke, skriver 4. maj komiteen.
Genindvielse af mindeplade
Mindepladen for modtandsfolkene Svend Aage Peder Hansen og Peter Theodor Madsen, der faldt 2. april 1945 efter et mislykket anslag mod tyske flådefartøjer på havnen, genindvies klokken 11 på den nye placering på arealet mellem Multikulturhuset og Hotel Alsik. Mindepladen var tidligere placeret på HKS-bygningen på havnen, men blev taget ned i juni 2015, hvor havneområdet blev ryddet for at give plads til hotelbyggeri m.m.
I forbindelse med nedtagelsen af mindepladen i 2015 blev det samtidig aftalt med Havneselskabet, at mindepladen skulle sættes op igen på havneområdet, når byggerierne på havnen var færdigt. Efter drøftelser med Havneselskabet blev der opnået enighed om at genplacere mindepladen på det sted, hvor genindvielsen nu finder sted.
Komiteen vil gerne give udtryk for sin store tilfredshed med genplaceringen og det samarbejde, der har været med Havneselskabet. Det er lykkedes at bevare mindet om de faldne modstandsfolk på en værdig måde i harmoni med nybyggeriet.
Ved genindvielsen vil der være tale af borgmester Erik Lauritzen, og Kontaktudvalget for de militære traditioner i Sønderborgområdet stiller op med flag og faner.
Byens borgere er meget velkomne til at deltage i højtideligholdelsen og genindvielsen af mindepladen på havnen.
Baggrunden for mindepladen
Den 2. april 1945 fandt en spektakulær sabotageaktion sted på havnen i Sønderborg. Aktionsgruppen bestod af modstandsfolkene Svend Aage Peder Hansen, Peer Holm og Peter Theodor Madsen.
Målet var sprængning af tyske minestrygere, der lå i havnen. Peer Holm var den eneste, der overlevede aktionen, og efter krigen skrev han en beretning om, hvad der skete.
Fortællingen om, hvad der skete, er hovedsagelig baseret på Peer Holms egen håndskrevne beretning om hændelsesforløbet.
Enkelte ord er ændret til nutidig stavemåde, skriver 4. maj komiteen.
Peer Holms beretning:
”Vi var 3, der udførte aktionen den 2. april 1945. Det var 2. påskedag. Jeg blev den eneste overlevende.
Det var en aktion mod tyske minestrygere i Sønderborg havn. Det engelske admiralitet begærede aktionen udført. Sprængningen skulle foretages på ordre over den engelske radio. Koden var: ”Barnepigen er rejst”.
Da vi ved 23-tiden om aftenen kom ned til havnen med vores 3 miner under armen, var gadebelysningen i byen slukket, og der var stærk trafik af hjemvendende marinesoldater. Fra kasernen var der sendt patruljer af tyske soldater ud for at holde orden på deres egne berusede marinere.
Det viste sig, at hvert skib ved kajen havde en projektør i forstavnen og bagstavnen. Projektørerne lyste lodret ned i vandet. Desuden stod der en tysk vagtpost ved hver ende af skibene.
Theodor Madsen gik, ikke desto mindre, straks frem til kajen ved agterenden af skibet og firede roligt og ubemærket sin mine ned i vandet nogle meter fra vagtposten.
Minerne bestod af trækasser fyldt med sprængstof. Kasserne var afbalanceret og camoufleret sådan, at de i vandet lignede et svømmende træstykke. De var forsynet med magneter for at kunne hæfte sig fast til skibsskroget. De var indstillede til at eksplodere ca. 2 timer efter vi var gået hjemmefra, og det var beregnet, at strømmen og bølgeslaget langsomt ville kile dem fast mellem skib og kaj.
Medens Theodor Madsen sænkede minerne i vandet, stod Svend Aage Hansen og jeg ved hver sit gadehjørne, bevæbnet bl.a. med en maskinpistol for at dække ham, dersom vagtposterne skulle reagere.
Der skete så det, at en af de tyske ordenspatruljer kom om hjørnet, hvor jeg stod og lyste på mig og gik hen imod mig. Jeg vendte ryggen mod patruljen og gik op mod byen. Soldaterne råbte mig forgæves an. Jeg hørte de tog ladegreb og satte derefter i løb for at søge dækning og skyde skud for at advare de to andre for de var jo intetanende om det der skete. Jeg snublede imidlertid under mit løb og faldt. Soldaterne styrtede sig over mig, og jeg blev slæbt op på kasernen.
Nogen tid efter, at jeg var blevet bragt ind i vagten på kasernen til forhør, udviklede der sig en voldsom ildkamp nede på havnen.
Kort efter ildkampen kom en soldat løbende ind i vagtstuen og skreg, at en tysk soldat og en sabotør var dræbt og at den anden sabotør var flygtet i såret tilstand.
Jeg blev ført ned på havnen. Theodor Madsen lå på selve havneterrænet, dræbt ved skud i højre side af hovedet.
Svend Aage Hansen lå dræbt et stykke op ad jernbanelegemet langs Havbogade, han var skudt i brystet.”
Tilføjelse til beretningen
Tyskerne havde forhalet skibene ud i sundet, og mens Peer Holm står ved liget af Svend Aage Madsen, begynder de udlagte miner at eksplodere til stort raseri for tyskerne, der slår løs på Peer Holm.
Peer Holm bliver på kasernen underkastet hårde og pinefulde forhør, som han i sin beretning ikke vil fortælle om.
Det lykkedes for ham illegalt af få smuglet et brev på 8 sider ud af arresten, hvori han omhyggeligt redegør for, hvad han har oplyst til tyskerne. Han skriver endvidere, at han den 7. april har underskrevet en tilståelse og giver samtidig udtryk for, at han frygter at blive transporteret til København. Det må her formodes, at han frygter at blive dødsdømt og henrettet.
Hans frygt var ikke ubegrundet. Selv om krigen var i sin allersidste fase, stoppede tyskerne ikke med at eksekvere dødsdomme. Alene i tiden fra marts 1945 til den 25. april 1945 blev 62 dødsdomme eksekveret.
Det kommer dog ikke dertil for Peer Holms vedkommende. Han bliver indsat i fangelejren i Frøslev (Frøslevlejren) og sidder her indtil befrielsen. Det kunne have gået meget værre for Peer Holm, hvis tyskerne ikke havde kapituleret 5. maj 1945.
