Den drabssigtede blev fængslet i fire uger

15. januar 2020 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Den 40-årige mand, der er sigtet for drabet på sin tidligere hustru i en lejlighed på Mellemløkke blev fængslet i foreløbig fire uger frem til den 12. februar.

Fængslingen blev ikke kæret, skriver politiet på Twitter.

Den anholdte sigtes for tirsdag aften – kort før anholdelsestidspunktet – at have stukket sin 40-årige eks-kone i halsen gentagne gange med en kniv, så hun døde.

Politiet anholdt ham i lejligheden, hvor drabet skete, kort tid efter.

I grundlovsforhøret var den anholdte iført hvidt tøj fra Danske Vaskerier, fordi politiet skal undersøge det tøj, som han havde på vde anholdelsen, for tekniske spor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Retten bestemte, at pressen ikke måtte overvære hele grundlovsforhøret og desuden kom der et forbud mod at nævne navnene på den dræbte og på den anholdte. Det skyldes, der er vidner, som politiet endnu ikke har talt med.

Den anholdte kærede ikke fængslingen.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...