Der er stadig enkelte pladser på Sønderborg Musikskole

22. august 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Forbruget af musik har aldrig været højere end det er nu. Vi oplever musik alle steder hvor vi færdes. Musik til løbeturen, musik i fitnesscentret, musik når vi sidder og hygger os, musik når vi bladrer rundt på Facebook, musik på Youtube, musik i butikkerne, musik som ventetone når vi ringer, og mange andre steder.

Det store forbrug af musik, har dog ikke påvirket antallet af musikskolelever i musikskolerne i opad gående retning. Dvs. vi bliver større og større musikforbrugere, men ikke flere musikudøvere. Det synes musikskoleleder i Sønderborg Musikskole Allan Ørslev og alle lærerne i musikskolen er en skam.

Artiklen fortsætter under annoncen

De slår derfor et slag for at forældrene i Sønderborg skal lade deres barn gå til musik i musikskolen.

Forskning viser klart, at de musiske og kreative kompetencer styrkes hos børn som spiller et instrument. Musikskolen vil gerne understøtte børnenes interesse for musik, og skabe grobund for livslang glæde ved musik – enten som udøvende eller som aktiv forbruger.

Musik gør dig klogere

Musikundervisning understøtter endvidere børns læring, fordybelsesevne, samarbejdsevne og kreativitet samt evnen til at improvisere.

Artiklen fortsætter under annoncen

At kunne improvisere er ikke blot godt i musiske sammenhænge, men også andre steder, hvor der er brug for at tænke hurtigt og anderledes, skriver musikskolen i en pressemeddelelse.

Sæsonen i musikskolen begynder nu, og her ved sæsonstart er der stadig ledige pladser på de fleste instrumenter, og det gælder både de mest kendte, og de mindre kendte instrumenter. Hvis man ikke helt ved hvilket instrument man godt kunne tænke sig at spille, så tilbyder Sønderborg Musikskole én gratis prøvetime eller 5 timer til 250 kr. På den måde får nye elever muligheden for at prøve efter hvilket instrument de synes er mest spændende at spille på. Musikskolen tilbyder både soloundervisning og undervisning på små hold á 2-3 elever.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Musikskole tilbyder undervisning i næsten alle slags instrumenter, lige fra de mest kendte som klaver, guitar, bas, trommer og sang og til de mere sjældne som fagot, tuba, bratsch og marimba.

Det skal være let at gå til musik

Uanset om man bor i Nordborg, Lysabild eller Gråsten, skal man kunne gå til musik. Derfor tilbyder Sønderborg Musikskole musikundervisning rundt omkring på skolerne i hele kommunen. Det foregår sådan, at der tilbydes musikundervisning én-to dage om ugen på de enkelte skoler. På musikskolens hovedafdeling på Skovvej i Sønderborg tilbydes der musikundervisning på alle ugens hverdage. Det er også på musikskolen i Sønderborg de fleste sammenspilstilbud findes.

Artiklen fortsætter under annoncen

Musik er sjovest sammen med andre

I Sønderborg Musikskole ligger man meget vægt på at eleverne skal opleve musik sammen med andre. Derfor tilbyder musikskolen en lang række af bands, ensembler og orkestre som eleverne kan spille med i – ved siden af at de modtager undervisning på deres instrument. For at det ikke skal være afhængig af forældrenes økonomiske formåen, har man besluttet at det er gratis at deltage i orkestre, hvis man i forvejen modtager undervisning på et instrument. Dvs. spiller du eks. violin, kan du gratis gå til strygerorkester, teori/hørelære, eller musikskolens nye tilbud Multiband og Ryt/pyt hvor alle typer instrumenter spiller sammen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra tid til anden bliver musikskoleleder Allan Ørslev stillet spørgsmålet:

“Er det ikke dyrt at gå til musik i musikskolen”?

Til det svarer Allan Ørslev:

“Nej egentlig ikke. Hvis du ser sådan på det at vi i musikskolen tilbyder eleverne 20-30 minutters fuld opmærksomhed fra en voksent menneske – deres musiklærer. En undervisning som er skræddersyet til den enkelte elev. Den opmærksomhed får eleverne ca. 37 gange om året. Dvs. børnene møder en voksen i 12-18 timer om året. Tid, som de ikke skal dele med eks. 24 andre. Det er der ikke mange fritidsinteresser der kan tilbyde”.

På musikskolens hjemmeside sonderborgmusikskole.dk kan man se hvilke instrumenter Sønderborg Musikskole tilbyder undervisning i. Man er også altid meget velkommen til at ringe til musikskolen og bede om et godt råd om, hvilket instrument man skal vælge.

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...