Der saves, skrues og males lystigt på Sønderborg Sommerrevy

9. maj 2017 Kultur

I en uges tid har Lars Rødbroe haft forrygende travlt med at få så meget af scenen som muligt klar til dette års Sommerevy og det har været en udfordring, at Aprilfestival har brugt Sønderborg Teater.

“Heldigvis kunne vi forberede flere ting til scenen på et værksted ude i byen, så da vi rykkede ind i teatret, kunne vi sætte dem sammen, så selve rammen om scenografien samlet med orkesterpladsen og det hele”, siger Lars Rødbroe til SønderborgNYT.

Lars Rødbroe har fuldstændig styr på arbejdet med scenografien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mandag morgen kom skuespillerholdet til Sønderborg og i dagtimerne bliver der øvet på revynumrene – og det betyder mange, lange aftener for scenebyggerne.

Lars Rødbroe er slet ikke i tvivl om, at alt bliver klar til forpremiererne.

“Vi har prøvet det før og vi arbejder godt sammen, så jeg er helt rolig”, siger han.

SønderborgNYT ville gerne have vist billeder af scenografien, som den ser ud lige nu.

“Men den skal være en oplevelse for publikum, så Leif Maibom vil ikke have den afsløret inden premieren”, siger Lars Rødbroe.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Sommerrevy er en helhedsoplevelse, som starter med god mad på Hotel Comwell. Derefter går man ind til revyen og nyder scenografien, stemningen, musikken og skuespillernes præstationer.

Den kan du få med, når bare du KLIKKER HER og køber din billet.

Skrevet af: Ole [email protected]
6. december 2023 Politik, Sønderborg

Tysk rederi vil sejle faste ture mellem Flensborg og Sønderborg

6. december 2023 Politik

Et tysk rederi har henvendt sig til Sønderborg Havn og Sønderborg Kommune med ønske om at starte en fast turbåd mellem Flensborg og Sønderborg fra midten af marts måned. Rederiet ønsker at sejle to til tre gange dagligt med op til 50 passagerer mellem Flensborg og Sønderborg til ultimo oktober. Sikkerhedsregler siger, at området, hvor […]

Læs mere...
>