Der skal findes en ny lufthavnschef

2. juli 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Med fem daglige afgange og ankomster til og fra København i hverdagene er Sønderborg Lufthavn en vigtig livsnerve for Sønderborg og grænseregionen og ikke mindst for områdets erhvervsliv.

Foto: Ole Kæhler

Foto: Ole Kæhler

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune, som ejer lufthavnen, skal nu finde en ny lufthavnschef, da chefen gennem knap otte år, Anders Sørensen, er fratrådt.

“Efter en række år med både vækst og store udfordringer er det nu blevet tid til, at der skal findes en ny chef”, siger kommunaldirektør Søren Bonde.

Han henviser til, at det seneste årti har været turbulent for lufthavnen. Først brød finanskrisen ud i lys lue, hvilket gik hårdt ud over områdets industrivirksomheder, dernæst krakkede det Sønderborg-baserede luftfartsselskab Cimber Sterling, som stod bag størstedelen af de danske indenrigsruter.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Gennem alle udfordringerne stod Anders Sørensen til alles tilfredshed i spidsen for lufthavnen, som på trods af krise og modgang fortsat fremstår som en sund virksomhed i vækst”, siger Søren Bonde i en pressemeddelelse.

Passagertal i stigning

I 2014 rejste 55.937 passagerer på indenrigsruten mellem Sønderborg og København mod 42.543 året før.alsie1

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2011 var der  i alt 72.000 passagerer, der brugte Sønderborg Lufthavn.

Anders Sørensen er nu fritaget for tjeneste, og indtil den rette efterfølger er fundet, er det direktør for forvaltningen Land, By og Kultur i Sønderborg Kommune Inge Olsen, som varetager den daglige ledelse af lufthavnen sammen med flyvepladschef Torben Kristensen.