Der kommer et træf for turisme- og handelsaktører

Pressefoto: Sønderborg Kommune
Pressefoto: Sønderborg Kommune
4. maj 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst har godkendt en bevilling på 50.000 kroner til et branchetræf målrettet turisme- og handelsaktører. Træffet er planlagt til at finde sted i slutningen af 2024.

En af målsætningerne for udvalget er at sikre en styrket dialog mellem kommunen og aktørerne og derigennem skabe et tættere samarbejde. Branchetræffet skal fungere som en platform for kompetenceudvikling og dialog, hvor aktørerne kan mødes for at dele viden og diskutere tendenser og tematikker, der er relevante for branchen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har en klar ambition i masterplanen om at styrke dialogen og samarbejdet mellem kommunen og vores mange aktører indenfor turisme og handel. Dette kræver en aktiv indsats og forudsætter, at kommunen påtager sig den faciliterende og koordinerende rolle for at kunne opbygge en tættere samarbejdsstruktur. Jeg ser meget frem til at mødes til en dialog og styrke samarbejdet med alle turisme- og handelsaktørerne i vores kommune”, siger udvalgsformand Kjeld Stærk i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Næstformand Bjørn Allerelli Andersen siger:

”I Sønderborg Kommune sætter vi en stor dyd i at inddrage erhvervslivet og høre om deres erfaringer og udfordringer. Vi værdsætter det årlige erhvervstræf og de årlige morgenmøder i byrådssalen, som bidrager til denne dialog. Men foruden disse løbende dialogmøder med samarbejdspartnere og aktører er der behov for konkrete netværksaktiviteter og arrangementer, som kan samle turisme- og handelsaktørerne. Derfor ser jeg meget frem til afholdelsen af vores første branchetræf målrettet turisme og handelslivet”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune er i forvejen vært ved en række årlige samlinger for erhvervslivet, herunder det årlige Erhvervstræf og de åbne dialogmøder med politikkerne i byrådssalen, som finder sted hvert år i løbet af foråret. Disse arrangementer samler aktørerne på tværs af brancher, men branchetræffet vil være direkte målrettet mod at samle turisme- og handelsaktørerne.

Efter branchetræffet vil der blive foretaget en evaluering for at vurdere, om det har potentiale til at blive en årlig begivenhed. Branchetræffet er ikke kun et skridt i retningen mod at opfylde ambitionerne i masterplanen, men samtidig et bidrag til Byrådets Vision for 2022-2025, hvor turisme er et fokusområde, der skal skabe liv og fremme økonomisk vækst i Sønderborg Kommune.

28. maj 2024 Politik, Sønderborg

Grøn omstilling var overskriften i EU-debat på Hotel Alsik

28. maj 2024 Politik

Danfoss og SYNERGI havde tirsdag eftermiddag sat scenen til en EU-debat på Hotel Alsik og den kom til at handle om den grønne omstilling. SYNERGI er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark begynder at bruge energien klogere – i industrien, i de offentlige bygninger og i de danske hjem. Det var bestyrelsesformanden for SYNERGI, […]

Læs mere...