Designer skiftede fra ECCO til EASV i Alsion

20. juni 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Wendy Henny Cullingford har skiftet designerjobbet hos ECCO ud med en hverdag som underviser på Erhvervsakademi SydVest. Det har hun, fordi hun gerne vil være med til at uddanne fremtidens designere og fortsat udvikle designteknologuddannelsen.

”Egentligt havde jeg aldrig forestillet mig at skulle undervise, men hos ECCO havde vi nogle gange praktikanter og jeg nød virkelig at vejlede og se dem udvikle sig. I en periode gik jeg og legede med tanken om at undervise, og pludselig ringede min gamle underviser, som jeg ikke havde talt med i seks år og tilbød mig et job som timelærer. Det takkede jeg ja til, og jeg underviste i en periode samtidig med mit job hos ECCO”, siger Wendy  Henny Cullingford om det pudsige sammenfald.

Artiklen fortsætter under annoncen

Wendy Henny Cullingford. Foto: EASV

På EASV giver de studerende udtryk for, at de er glade for, at Wendy Henny Cullingford har mange konkrete eksempler at trække på, når hun underviser. Wendy underviser i faget trend og sociologi og adobepakken.  Til efteråret håber hun, at kunne udvikle et valgfag i skodesign.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra London til Sønderborg

Wendy Henny Cullingford har i en årrække boet lidt udenfor London, hvor hun tog en bacheloruddannelse i keramik og glas.

Da hun i 2007 vælger at flytte Sønderborg sammen med sin mand, beslutter hun sig for at læse til designteknolog, fordi hun gerne vil fortsætte med at arbejde med design. Undervejs erfarede hun at designteknologerne var meget tæt på industrien, og det adskilte sig meget fra det, hun havde lært på den kunstneriske uddannelse i London.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Da jeg blev ansat hos ECCO kunne de fra allerførste dag sætte mig til at lave specifikationer til produktionen eller rette i designs. Det havde jeg ikke kunnet uden mine to år på uddannelsen til designteknolog. Derfor er jeg virkelig stolt af, at kunne være med til at klæde de nye studerende på, så de også kan gå direkte ind og løse de udfordringer virksomhederne har”, fortæller Wendy Henny Cullingford i en pressemeddelelse.

Som færdiguddannet fik hun job hos ECCO. Her har hun arbejdet med mange forskellige dele af designprocessen, lige fra idé til færdigt produkt.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg startede som designassistent, hvor jeg lavede farvekort og trendoplæg. Da jeg stoppede ved ECCO, havde jeg været inde over de fleste dele af processen lige fra at udvikle skind, tegne sko, rette mønstre til og arbejde med kollektionen sammen med branding- og designteamet ude ved produktionen”, siger Wendy Henny Cullingford .

 

23. april 2024 Kultur, Nordborg

Ny bådebro ved Nordborg Roklub skal indvies

23. april 2024 Kultur

Nordborg Roklub indvier en ny bådebro den 25. april, hvorefter klubbens medlemmer igen kan komme på vandet i det smukke farvand omkring Nordals. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. Medlemmerne har arbejdet flittigt med at bygge den nye bådebro til erstatning for den gamle og nedslidte bro fra 1997, og der er lagt flere end […]

Læs mere...