Gennem venner er Det Lille Galleri blevet gjort opmærksom på en fin billedkunstner, som levede i Danmark 1928 – 2013.
Det er drejer sig om Ulrik Anton Schmedes, som personligt var beskeden, og måske derfor aldrig rigtigt nåede at blive kendt i sin levetid, men hans kunst er stærk, udtryksfuld, humoristisk og smaddergod.
Ulrik Anton Schmedes var alsidig, både med hensyn til motiver og materialer. Portræt, karikatur, landskab, abstrakt, træ-relief, collage. Alt mestret godt og underholdende.
Det Lille Galleri er begejstret og vil meget gerne udstille Ulrik Anton Schmedes værker fra den 7. april.
Vi har været så heldige, at hans talstærke familie har indvilget i at låne os et pænt udsnit af, hvad de selv har hængende på væggene rundt i de mange hjem, skriver Det Lille Galleri i en pressemeddelelse.
Der vil ikke blive tale om en salgsudstilling, som Det Lille Galleri ellers praktiserer.
Ingen vil af med et eneste af de værker Ulrik Anton Schmedes familie har lånt os.
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 95)
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 96)