Det Sønderjyske Sangcenter og dirigent Mette Rasmussen skal fejres

Arkivfoto

Arkivfoto

1. september 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sangen i Sønderborg har fødselsdag.

Sønderjysk Pigekor og Drengekors chefdirigent, Mette Rasmussen, har stået i spidsen for koret i 20 år, og det fejres ved en reception på Sønderborg Musikskole, Skovvej 16, onsdag den 20. september kl. 17-18.30.

“Ved samme lejlighed fejrer Det Sønderjyske Sangcenter sin 5 års fødselsdag, og vi glæder os til at fejre både Mette og sangcentret”, siger bestyrelsesformand Johan Korsfeldt i en pressemeddelelse.

“Mette er nøglepersonen både i korets store udvikling og succes samt i opbygningen af Det Sønderjyske Sangcenter, som arbejder bredt for at udvikle sangen i det sønderjyske område”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderjysk Pigekor har netop i sommer vundet to guldmedaljer ved en international korkonkurrence i Tyskland, og koret, som i dag tæller 160 sangere, har en central plads i kulturlivet i Sønderjylland. Naturligvis synger koret også ved receptionen!

Vi håber, at samarbejdspartnere og venner af kor og sangcenter vil være med til at fejre Mette og sangcentret. Af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendig på mail: [email protected] – senest den 13. september.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...