Dommertrioen, der rangerede de tre forretningsideer i både unge- og voksenrækken på pladserne fra et til tre, er
rørende enige om, at alle seks deltagere leverede en virkelig god præstation i finalen om Årets Iværksætterpris.
“Og når de forbereder sig til sådan en konkurrence, så får vi masser af energi lagt ind i projekterne. Vi vil se deres passion og det er den, som skal startes”, siger Allan Kaczmarek til SønderborgNYT. Selv har han virksomhederne GShare og Swipbox.
Gevinsten
Vinderen blandt de tre såkaldte voksen-ideer får 25.000 kroner med sig og det er Linak, der er den glade giver.
“Og de penge hjælper rigtigt meget, når der skal arbejdes videre”, siger partner Trine Lindén fra reklamebureauet Commocean i Sønderborg. Hun mener desuden, at konkurrencen inspirerer.
“Den sætter fokus på ens projekt og jeg må sige, at vi oplevede et overraskende højt niveau”, siger Bent Jensen fra Linak til SønderborgNYT.
Trine Linden synes, det er dejligt, at ideerne hos finalisterne var så forskellige.
“Og så er det dejligt at se nogle unge mennesker med gode ideer og de er jo på vej op”, siger Allan Kaczmarek.
“Så vi kan tage det roligt. Fremtiden er tryg”, siger Bent Jensen.