Direktør for Hotel Alsik i Sønderborg på plads

15. januar 2018 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Irmela Heinsius er ny direktør for Hotel Alsik

Der er nu sat navn på direktøren for Hotel Alsik i Sønderborg som åbner i foråret 2019. Irmela Heinsius har knap 30 år i branchen og kommer med en solid erfaring med såvel hotelledelse, som salg og marketing. Hun har ved flere lejligheder været ansvarlig for opstart af nye hoteller og er uddannet i hotelledelse ved hhv. Schweiz’ Hotelier Verein, samt på det velrenommerede Cornell Universitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

En af de første vigtige opgaver for den nye hoteldirektør bliver, at få Alsiks ledelsesteam på plads. Det arbejde indledes allerede i foråret 2018. I begyndelse af 2019 sættes navn på resten af de i alt ca. 130 stillinger, som skal besættes i hotel, restauranter, konference og spa.

Irmela Heinsius har valgt at bosætte sig i Sønderborg for at være tæt på byggeriet der opføres i samarbejde mellem PFA og Bitten & Mads Clausens Fond med en samlet investering på mere end 600 mio. kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hotel Alsik slår dørene op i foråret 2019 og rummer 190 værelser og suiter samt Danmarks største spa- og wellness på ca. 4.500 m2 fordelt på 4 etager.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...