Det tyske mindretal i Sønderjylland har helt op til nutiden haft store problemer med at erkende og håndtere nazi-fortiden. Det er konklusionen i den doktordisputats, som historiker Henrik Skov Kristensen fredag forsvarer på SDU Sønderborg.
Man lukkede øjnene for, at tusinder af danske – men tysksindede – statsborgere trak i tysk uniform og deltog aktivt i nazisternes krigsmaskine. I stedet dyrkede man en ganske anden fortælling om at være ofre, som i årtier har præget det tyske mindretals erindring af begivenhederne under og efter 2. verdenskrig.
Mindretallets offermentalitet
Det fastslår Henrik Skov Kristensens mangeårig forskning i det tyske mindretals historie, der nu har fået form af en doktordisputats.
“Hos det tyske mindretal opstod der hurtigt en fortælling om, at man var blevet forført af Hitler og i øvrigt blot havde gjort sin pligt. Og siden blev man så straffet af den danske stat i et uretfærdigt retsopgør”, fortæller han til SDU’s magasin Ny Viden.
Da Frøslev blev til Fårhus
I disputatsen sætter Henrik Skov Kristensen, der er leder af Frøslevlejrens Museum, bl.a. fokus på Fårhuslejren, som den tyske Frøslevlejr blev omdøbt til under retsopgøret.
Fra 1945-1949 blev i alt ca. 3500 tysksindede danskere interneret i lejren og cirka 3000 af dem fik dom, mange for at melde sig frivilligt til tysk krigstjeneste, selvom de var danske statsborgere. En stor del af de indsatte kom fra det tyske mindretal i Sønderjylland.
Forholdene i lejren var i begyndelsen kaotiske og præget af en vis hævnfølelse, da modstandsbevægelsen ledede lejren de første måneder.
Og det har, mener historiker Henrik Skov Kristensen, bidraget til en såkaldt ”Fårhusmentalitet” hos det tyske mindretal, hvor man helt frem til nutiden fortrængte og undlod at reflektere over sin nazistiske fortid. I forbindelse med disputatsen har han bl.a. undersøgt mindretallets diskurs omkring disse spørgsmål ved at gennemgå samtlige udgaver af mindretallets avis Der Nordschleswiger fra 1946-2016.
Moderat retsopgør
Fårhuslejren blev på den måde symbolet på det, som de tysksindede sønderjyder betragtede som et uretfærdigt retsopgør, hvor sindelag og etnicitet efter deres mening blev straffet.
Men Henrik Skov Kristensen påpeger, at det er ikke et dækkende billede af retsopgøret efter nazismen:
“Det tyske mindretal i Sønderjylland overtog den nazistisk ideologi uden at være tvunget til det, og mændene meldte sig principielt frivilligt til tjeneste i Waffen-SS og andre bevæbnede korps på hjemmefronten. På den baggrund må det nationale retsopgør med det tyske mindretal betragtes som moderat”, siger han.
Først for nylig er der i det tyske mindretal sket en vis opblødning i forhold til at tage et selvopgør med nazi-fortiden, men man er fortsat splittet i spørgsmålet.
Forsvaret er offentligt
Historiker Henrik Skov Kristensens doktordisputats består af to undersøgelser:
”Straffelejren, Fårhus, landssvigerne og retsopgøret” og ”Gerningsmænd eller ofre?
Erindringer om nazismen, den 2. Verdenskrig og efterkrigsårenes retsopgør med særligt henblik på det tyske mindretal i Sønderjylland”.
Begge undersøgelser er udkommet som bøger.
Henrik Skov Kristensen forsvarer sin afhandling fredag 22. marts kl. 10.
Det forgår på SDU i Alsion.
