Dybbølskolen vil fortælle “Den gode historie”

27. oktober 2014 Erhverv

Pressemeddelelse:

Den danske folkeskole har fyldt meget i medierne i de senere år, og det har sjældent været positive historier. Utilfredshed blandt lærerne over ny arbejdstidsaftale og en skolereform, som de ikke har haft indflydelse på og måske ikke føler det store medansvar for. Det fyger med historier om lærere, der ikke har tid nok til at forberede sig til undervisningen og mangler kontorarbejdspladser nu, hvor de skal være til stede på skolen i hele arbejdstiden.

Hvad sker der for den danske folkeskole?

Artiklen fortsætter under annoncen

Kan forældrene være trygge ved den undervisning børnene får?skole

Det kan de temmelig sikkert på langt de fleste skoler. Det kniber bare med at få fortalt de gode og positive historier om de skoler, hvor man forsøger at få tingene til at lykkes.

Her kommer en af slagsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den gode skolehistorie

Medarbejderne på Dybbøl-Skolen har indstillet skolen til Sønderborg Kommunes arbejdsmiljøpris i 2014.

Den har de ikke fået, men derfor vil de alligevel godt fortælle deres historie om en rigtig velfungerende skole, hvor forældrene kan være trygge ved, at eleverne får en rigtig god skolegang, og hvor medarbejderne har lyst til at arbejde. Det er skolens leder, Bjarne Tønnies, rigtig glad for.

“Jeg er glad og stolt over, at medarbejderne har indstillet Dybbøl-Skolen til Sønderborg Kommunes arbejdsmiljøpris. Jeg har en flok dygtige og engagerede lærere, pædagoger, administrative medarbejdere og servicemedarbejdere, der har kigget hinanden dybt i øjnene og er helt enige om, at vi skal skabe en rigtig god skole, hvor eleverne trives og bliver så dygtige, som de kan. Vi har valgt, at se arbejdstidsaftaler og folkeskolereform som nye vilkår, som vi skal få det bedste ud af. Og det gør vi i et tæt samarbejde”, siger Bjarne Tønnies.dybbøl 2

Artiklen fortsætter under annoncen

Da Bjarne Tønnies sidste år blev leder på Dybbøl-Skolen, mødte han en flok dygtige og engagerede medarbejdere, der var frustrerede over mange lederskift på skolen og den negative debat om folkeskolen, der kørte i medierne. Det blev de enige om, at lave om på. ”Den gode historie” blev sat i højsædet. Midlerne var et højt informationsniveau og en løbende inddragelse af medarbejderne i samtlige forandringsprocesser på skolen. Der holdes ugentlige informationsmøder, hvor alle afdelinger på skolen er samlet, og ugentlig afdelingsmøder, hvor den enkelte medarbejder har større mulighed for at komme til orde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Succeskriterier for indsatsen er fastholdelse af medarbejdere, lavt sygefravær, arbejdsglæde og trivsel.

Annemette Nørgaard er arbejdsmiljørepræsentant og en af de medarbejdere, der har indstillet Dybbøl-Skolen til arbejdsmiljøprisen.

“Vi har været under et hårdt pres, men er nået rigtig langt med at skabe et godt arbejdsmiljø, trivsel og arbejdsglæde. Den proces vi har været igennem, har givet os et meget stærkt kollegialt sammenhold på skolen. Vi støtter hinanden og er gode til at vise omsorg, når der er brug for det. Vi er også meget fokuserede på, at vi i fællesskab tager ansvar for den skole, vi arbejder på”, siger Annemette Nørgaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Skrevet af: Ole [email protected]
9. december 2023 Politik, Sønderborg

Økonomiudvalget skal tage stilling til Kommuneplan 2023 – 2035

9. december 2023 Politik

På onsdag skal Økonomiudvalget debattere og beslutte at godkende eller stemme imod Kommuneplanen, som rækker helt frem til 2035. Økonomiudvalget har tidligere besluttet at 14 perspektivområder til solceller og vindmøller skrives i Kommuneplan 2023-2035. På basis af drøftelser på temamøde fremlægger forvaltningen forslag til principper for vedvarende energiprojekter, VE-projekter – og dem skal Økonomiudvalget også […]

Læs mere...