Dybbøl: Borgergruppe har sat kulturudvalget stævne på grund af bibliotekslukning

12. november 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Borgergruppen for bevarelse af Dybbøl Bibliotek indkalder til et borgermøde onsdag den 21. november klokken 20.

Mødet holdes på Dybbøl Bibliotek.

Borgerne fra lokalområdet får på mødet mulighed for at høre kulturudvalgets begrundelse for en nedlæggelse og for at fremføre synspunkter, der taler imod denne beslutning.

Kulturudvalgsformand Stephan Kleinschmidt og medlemmer fra kulturudvalget vil være til stede.

Borgergruppen for bevarelse af Dybbøl Bibliotek anerkender kulturudvalgets ret og pligt til at prioritere, men at det i dette tilfælde er en forkert beslutning, skriver borgergruppen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi mener, at en lukning er et stort tilbageskridt og en kulturel åreladning samt at besparelsen slet ikke står mål med ulemperne ved en lukning.

Borgergruppen håber derfor, at rigtig mange lokale borgere vil møde op den 21. november klokken 20 på Dybbøl Bibliotek for at fremføre deres synspunkter.

7. juni 2026 DET SKER, Broager, Kultur

Gå på litterær lydvandring i Maren Ingensteds fodspor på Broagerland

7. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Bente Løwe Christiansen inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Maren Ingensted’ på gåtur med forfatteren. Det sker torsdag den 11. juni med start fra Frydenlund i Broager. Denne dramatiske lydvandring tager udgangspunkt i sagnet om en røverbande på Broagerland. Lytteren tages med tilbage i tiden af en historiefortæller, der sidder […]

Læs mere...