Dybbøl Mølle: Børn blev klogere på livet i gamle dage

29. september 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag var der adskillige børn, der lystigt drejede stenkværnene i Dybbøl Mølle rundt og malede deres eget mel, som de fik med sig hjem i en pose. Andre prøvede på at lave en ske i træ og en del hyggede sig med at lave indbagte æblestykker på snor.

Netop det at børn – og voksne – kan få lov til at prøve tingene, gør et besøg i møllen til en rigtig god oplevelse for især børnefamilier.

Og flere tog også turen op i møllen, hvor dørene stod åbne, så man kunne komme ud og nyde udsigten over Sønderborg.

På turen rundt i møllen blev børnene fyldt med gode fortællinger om de forskellige, ting, der er i møllen – og på den måde blev de lidt klogere på livet i de såkaldt gode, gamle dage.

Som noget nyt, var der åbent i møllerboligen ved siden af møllen. Her er der administration i hverdagen. Men lørdag var der gjort klar til kaffebord.

Og der var flere, der gav sig tid til en kop kaffe med kage – og en fortælling om det sønderjyske kaffebord, hvor der skal være mindst 14 forskellige kager.

Se billeder fra MØLLEN HER

 

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...