E Kleinbahn indvier værkstedsudvidelse

11. november 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Torsdag slår Veterantogsforeningen E Kleinbahn portene på vid gab til en værkstedsudvidelse på 50 kvadratmeter.download

Som det vil være mange bekendt, er foreningens formål at genetablere en 5 kilometer lang strækning af den forhenværende Amtsbane på Als, der eksisterede mellem 1898 og 1933.

Artiklen fortsætter under annoncen

Værkstedsudvidelsen gør det muligt at komme i gang med renoveringen af den cirka 15 meter lange personvogn, som foreningen fik stillet til rådighed af familien Gramkow, der i mange år brugte vognen til sommerhus ved Nørre Kettingskov.

Foreningens medlemmer har selv stået for værkstedsudvidelsen, som blev påbegyndt i april 2013. Omkostningerne til materialer løber op i cirka 60.000 kroner, og der er brugt 2.300 arbejdstimer. Tilbygningen overdrages kvit og frit til Sønderborg Kommune, som ejer de bygninger på Oksbølvej i Nordborg, hvor foreningen har til huse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Meget af arbejdet på personvognen er træarbejde. Foreningen er derfor glad for, at man har fået mulighed for at overtage maskiner og værktøj fra Karl Heinz Gloys snedkerværksted i Holm. Gloy er kendt for sin store interesse for vikingetidens bygninger, møbler og ornamenter, som har tjent som inspiration for mange af de arbejder, han har skabt gennem et langt arbejdsliv.images

Artiklen fortsætter under annoncen

Med denne tilgang af snedkerimaskiner og værktøj er foreningens forudsætninger for at fortsætte renoveringen af rullende materiel til banen perfekt.

Selve etableringen af de 5 kilometer skinner samt opførelse af kopier af Nordborg Station og remise på stationsarealet i Østerlund – efter de originale tegninger – er en sag, der løber op i adskillige millioner. Foreningen håber på i løbet af 2015 at komme i gang med det første delprojekt. Nemlig etableringen af sporarealet på stationsområdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indvielsen af det nye værksted foregår torsdag fra kl. 15 til 18.

Foreningen er vært ved at lille traktement.

Alle interesserede er hjerteligt velkomne.