Edith Piafs udødelige sange vækkes til live i Sønderborg

Cecilia Lindwall fortolker Edith Piafs sange. Foto: Cecilia Lindwall

Cecilia Lindwall fortolker Edith Piafs sange. Foto: Cecilia Lindwall

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Sønderborg Teaterforening inviterer til en aften, hvor Edith Piafs mest elskede sange fortolkes i ægte parisisk ånd, mens publikum tages med på en rejse gennem hendes liv. Det sker torsdag den 9. april på Sønderborg Teater.

Det er sopranen Cecilia Lindwall, der synger nogle af de mest elskede sange af Edith Piaf. Det er en original opsætning med akkordeon, violin, kontrabas og klaver, hvor Piafs liv fortælles gennem hendes sange og musik.

Publikum kan opleve en tidslinje over sangerindens liv fra begyndelsen med ’La vie en rose’ til hendes sidste sang ’L’homme de Berlin’, som hun indspillede blot tre dage før hendes død i Paris. Showet er på dansk og fransk, og har dialog og fortælling på dansk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Showet finder sted torsdag den 9. april 2026 klokken 19:30 på Sønderborg Teater.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.