Egens fodboldspillere møder skrappe Middelfart

7. august 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag kl. 18.30 spilles kamp i 8. runde i DBU’s landspokalturnering på Linak Arena i Guderup.

Det er 2. gang Egen har kvalificeret sig så langt.  Første gang spillede de mod Marienlyst og tabte 0-1 efter en scoring i de sidste minutter.

“Det er den nemmeste måde at kvalificere sig til Europa-fodbold – kun 6 kampe mere”, siger træner Olav Jessen med et smil om læberne.

På tirsdag kommer 2. Divisionsholdet fra Middelfart på besøg, de medbringer kamerahold, og viser kampen live på deres lokal-tv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Middelfart vurderes af bookmakerne som favoritter til i denne sæson at rykke op i 1. Division!

Så det bliver noget af “en mundfuld” for vore lokale fodboldspillere fra Egen i Guderup, skriver fodboldklubben i en pressemeddelelse.

Egen er nyoprykkerne i fodboldens serie 1. Hen over sommerferien har klubben måttet sige farvel til hele syv spillere, som alle skal læse videre i enten Århus, Odense eller København.

“Det er vilkårene for en lille lokal fodboldklub i provinsen”, siger sportschef Martin Prokopek fra Egen UI.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kom og støt holdet

Heldigvis har klubben også fået tilgang henover sommerferien, fem nye i førsteholdstruppen. Holdet er klar til at tørne ud for den lille lokale fodboldklub. En klub der iøvrigt vægter det sociale sammenhold højere end noget andet. Selvfølgelig vil de gerne vinde; men sammenholdet, livslange venskaber og gode sociale oplevelser vægter højt i den lille klub.

Klubben håber mange lokale fra Als og omegn vil finde vej til Linak Arena på tirsdag for at støtte holdet i den meget, meget svære kamp mod Middelfart. Det vil blive flot fodbold at se, så kom til Guderup se en flot fodboldkamp og vore mange nye og “gamle” spillere, køb en kold fadøl og en fantastisk grillet ringriderpølse fra det lokale Detlefs Slagteri, slutter Martin Prokopek.”

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...