En lørdag fyldt med Science i Universe

29. september 2018 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Fem store Science Shows kunne for første gang opleves i Universe lørdag til Science Show Festival. Det var studerende fra forskellige universiteter der var på besøg med en eksplosiv cocktail af boblende kvælstof, ild og brag

”Dagen giver os en kæmpe mulighed for at få mere videnskab ud til danskerne, så Science Show festivalen er derfor for alle aldre, ung som gammel og alle der værdsætter en god eksplosion”, siger Kenneth Andersen, studerende ved Aarhus Universitet til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der blev blandt andet budt på shows, læring, sjov og meget mere fra Science show-scenen – ligesom der var pavilloner fordelt i parken, hvor man kunne stille spørgsmål til de studerende.

De studerende kommer fra Kemishow Aarhus, Aalborg Kemishow, MCI Science show, DTU Science Show og Fysikshow Aarhus. Fælles for de studerende er, at de er vilde med at nørde igennem på hver deres område og så elsker de at lave overraskende og geniale shows alt imens de fortæller gode historier til publikum.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nogle af de studerende tager også rundt på landets folkeskoler, gymnasier, vejfeste og festivaler, hvor de forsøger at bryde med ideen om at fysik er kedeligt og tørt.

Se BILLEDER HER

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...