En mørklagt midtby er et problem

16. november 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Når det bliver midnat, så slukkes gadelysene i Sønderborg og det gør, der er en del unge, som ikke er trygge ved at gå fra Rådhustorvet og ned til restauranterne i Store Rådhusgade eller til Visselulles Vinbar ved havnen, når de er i byen i weekenderne.

Det fortæller restauratør Henrik Danekilde fra Skaal på Rådhustorvet, som håber politikerne i den kommende uge beslutter, der skal lyses op igen.

“I Sønderborg vil vi rigtigt gerne havde, at de unge mennesker skal bo og trives – og unge mennesker går jo i byen. Og så vil det jo give rigtig god mening, at der er lys i gaderne, så de kan se og føle sig mere trygge”, siger han og tilføjer. at han ikke synes, at Skaal har færre gæster, fordi midtbyen mørklægges fra midnat.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vores facadelys og også lyset fra Heidi’s Bierbar går, at man kan se på Rådhustorvet. Men vores medarbejdere skal jo hjem, når de får fri og det foregår for en del af dem på gåben eller cykel”, siger Henrik Danekilde til SønderborgNYT.

21-årige Ditte, som arbejder på Skaal er ikke glad for at gå hjem i mørket, selvom hun bor i gåafstand fra Rådhustorvet.

“Jeg har det bedst, når der er lys gaderne og jeg kan se, når der kommer nogen gående. Nu hvor der er helt mørkt, så tænder jeg lyset i min mobiltelefon, når jeg kan høre, der er andre”, siger hun og tilføjer, at når hun er byen med veninderne, så går de kun på Visselulle, hvis de er i flok.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jesper Kock, som lige for tiden er vikar i den socialdemokratiske byrådsgruppe, fortæller, at gadelyset har været et emne i Teknik, By og Boligudvalget.

“Her fik jeg resten af udvalget med på, at vi på et ekstra møde i den kommende uge tager stilling til, om der skal tændes for gadelyset hurtigst muligt og jeg ser gerne, at der bliver tændt lys i bykernen og ved havnen”, siger han.

At gadelysene slukkes fra midnat skyldes energikrisen, hvor strømmen steg væsentligt – og kommunen skulle spare.

Artiklen fortsætter under annoncen

“En stor del af gadelamperne er med LED-lys, så det er begrænset, hvad der spares på dem – og med lidt fantasi kan vi vel finde en model, så der tændes lys de steder, hvor det er vigtigt for trygheden”.

Henrik Danekilde tilføjer, at politikerne også kan overveje at tænde lysene langs de større veje senere på de dage, hvor folk ikke skal køre på arbejde. han synes også, det er vigtigt, der er lys ved havnen, fordi det sker, der er en, som falder i – og så er det jo afgørende, at man kan se redningskranse og stiger.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I sidste uge var jeg med til at hjælpe en op fra havnen”.

 

 

5. maj 2024 112, Sønderborg

Ild i en varebil

5. maj 2024 112

Lørdag aften kørte brandbiler fra Station Sønderborg til Sjællandsgade i Sønderborg, fordi der var kommet et opkald om, at en bil stod i flammer. “Det var en varevogn og vi slukkede ilden og vendte retur igen”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Henrik Jacobsen til SønderborgNYT. Her er der billeder fra branden.

Læs mere...