Talentarbejdet i FC Sønderborg fortsætter med at imponere. Denne gang kan klubben glæde sig over, at hele seks spillere fra U14-holdet er blevet udtaget til DBU’s talenttræning. Det er Jonas Pedersen, Leo Ordonez-Koziol, Nikolaj Falk Jepsen, Noah Tobel Smedemand, Oscar Have Alsing og Willads Møller, der alle til daglig spiller i U14-truppen i overbygningssamarbejdet FC Sønderborg.
Sportschef i FC Sønderborg, Erik Nielsen, er både stolt og tilfreds med udtagelsen:
”Det er imponerende, at seks spillere fra én årgang kan sende videre til DBU’s talenttræning”, og peger på, at resultaterne er skabt i fællesskab:
“Det viser tydeligt, at klubben har et stærkt udviklingsmiljø, og at både moderklubbernes arbejde og samarbejdet i FC Sønderborg bærer frugt”.
Tidligere på ugen kunne FC Sønderborg også fejre, at tre spillere fra klubbens U13-overbygning blev udtaget til DBU’s træning. Dermed har FC Sønderborg i samme uge fået hele ni spillere udtaget til DBU’s talenttræning – et klart signal om, at talentarbejdet i klubben er stærkere end nogensinde.



















