Enhedslisten og SF samles i Sønderborg 1. maj

Rønhaveplads. Foto: Ole Kæhler
Rønhaveplads. Foto: Ole Kæhler
25. april 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Den 1. maj fejres Arbejdernes Internationale Kampdag. Enhedslisten Sønderborgs og SF Sønderborg samles på den store dag for at fejre fællesskabet og den solidaritet, der betyder, at vi sammen kan løfte opgaver, som vi ellers ikke kunne, skriver de to venstrefløjspartier i en fælles pressemeddelelse.

SF Sønderborg og Enhedslisten Sønderborg inviterer derfor til en kop kaffe og en snak om politik på Rønhaveplads mandag den 1. maj fra kl. 16 til 17.

Dette års 1. maj er præget af fagbevægelsens protester overfor Socialdemokratiet, der som en del af SVM-regeringen er med til at føre borgerlig politik, der går ud over mange, men kun kommer få til gode. Det gælder f.eks. prioriteringen af skattelettelser fremfor velfærd og afskaffelsen af Store Bededag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Landet over har fagbevægelsens protester overfor Socialdemokratiet ført til udelukkelser af Socialdemokratiet fra fagbevægelsens 1. maj-arrangementer. I Sønderborg har fagbevægelsens markering overfor Socialdemokratiet ført til at Enhedslisten og SF er blevet udelukket fra fagbevægelsens 1. maj-arrangement, mens Socialdemokratiets Erik Lauritzen er inviteret som taler. Inklusionen af Erik Lauritzen og eksklusionen af SF og Enhedslisten skaber undren hos de to partier, der på mange områder kæmper samme kamp som fagbevægelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”FH Sønderjylland sender et signal med udelukkelsen af SF og Enhedslisten, mens Socialdemokraterne inviteres som taler til 1. maj-arrangementet i Sønderborg. Vi må dog nok indrømme, at vi har lidt svært ved at forstå budskabet. Vi har tænkt en del over det, men vi må nok sætte os endnu engang og prøve lidt hårdere at forstå, hvordan udelukkelsen af SF og Enhedslisten styrker opgøret med Socialdemokratiets og SVM-regeringens politiske linje”, siger Enhedslistens Asger Romme Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Socialemokrater kan skifte til venstrefløjen

SF Sønderborg og Enhedslisten Sønderborg håber at se deres lokale kammerater fra Socialdemokraterne vende hjem til venstrefløjen og en politisk linje, der kommer de mange til gode i stedet for de få.

”Socialdemokratiet valgte efter folketingsvalget sidste år at danne regering med de borgerlige partier Moderaterne og Venstre. Socialdemokraterne har siden lagt navn til store forringelser. Her tænker vi især på afskaffelsen af Store Bededag, velfærdsforringelser, tankerne om afskaffelsen af seniorjob-ordningen og seniorpensionen. I SF og Enhedslisten står vi klar den dag, Socialdemokraterne lægger det borgerlige projekt bag sig og kommer hjem til den rød-grønne familie, hvor vi kan arbejde sammen om politik, der kommer de mange til gode i stedet for kun de få”, siger formanden for SF Sønderborg, John Brandt.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...