Alle elever på Det Blå Gymnasium fyldte mandag auditoriet til et valgarrangement forud for Europaparlamentsvalget og der var ti partier, som deltog.
Samfundsfagslærerne stod for arrangementet og havde bedt kandidaterne forberede en præsentation af deres vision for fremtidens EU samt truslerne mod EU, skriver gymnasiet.
I panelet var der bred enighed om, at selvforsyning bliver mere og mere vigtigt – især inden for produktion af fødevarer, energi, it og cybersikkerhed. Og det til trods for, at vi lever i en globaliseret verden.
Debatten var livlig og eleverne var gode til at stille spørgsmål til panelet om mange emner – for eksempel miljø, landbrug og billige varer fra kinesiske hjemmesider.
















