Epos: Fællessang med Mette Marckmann og pianist Øyvind Ougaard

21. oktober 2017 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

På torsdag kl. 19.30 er der fællessang på Efterskolen Epos med gæsteoptræden af skuespiller og sanger Mette Marckmann samt pianist Øyvind Ougaard.

Det er LOF Syd og efterskolen, der er værter for en aften med en skøn blanding af fællessang fra højskolernes blå sangbog.

Epos vil beværte med kaffe og kage, skriver LOF Syd i en pressemeddelelse.

Arrangementet er for alle interesserede, og vi håber at se en masse sangglade mennesker.

Billetter købes hos LOF Syd på tlf.73 42 10 10 eller via hjemmesiden syd.lof.dk