Erik Lauritzen og Ole Stenshøj møder industrivirksomhederne

Arkivfoto

Arkivfoto

30. marts 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften står borgmester Erik Lauritzen og formanden for erhvervsudvalget Ole Stenshøj som værter for et arrangement med lokale

industrivirksomheder om udvikling af dialogen mellem kommune og erhvervsliv.

Formålet er at skabe grobund for et øget samarbejde mellem myndigheder og virksomheder, så kurven for vækst og arbejdspladser bliver ved med at pege op ad. Under titlen “Erhvervstræf” er det kommunens intention at afholde en række dialogmøder med erhvervslivets forskellige brancher.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det første finder sted i morgen torsdag på Hotel Scandic, hvor udover borgmesteren og erhvervsudvalgsformanden også Kim Christensen, President Global Services, Danfoss A/S, vil holde oplæg. Derefter følger en paneldebat med salen.

“Et velfungerende erhvervsliv med optimale rammevilkår er forudsætning for vækst og velstand i Sønderborg Kommune”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse som optakt til Erhvervstræff’et.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tidligere analyser har dog peget på, at rammevilkår og samspil mellem kommune og erhvervsliv ikke fungerer optimalt – det gælder bl.a. DI’s erhvervsklimamåling. Derfor har kommunen i foråret 2015 sammen med Vækstrådet igangsat en omfattende dialogrunde med områdets virksomheder for at få præcis viden om, hvor kommunen bør sætte ind. Det har ført til vedtagelsen af en omfattende handlingsplan, som har fokus på 3 indsatsområder:

Artiklen fortsætter under annoncen

 – Erhvervsservice og erhvervsvenlighed

– Adgang til kvalificeret arbejdskraft

– Transport og infrastruktur

Artiklen fortsætter under annoncen

 Rækken af Erhvervstræf skal være med til at fastholde og understøtte momentum i dialogprocessen mellem kommunen og erhvervslivet.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...