Esport vil lære unge at opføre sig ordentligt på nettet

28. august 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Esporten bliver platformen for et nyt samarbejde mellem Stofa og Cross Border Esport, CBE, der vil lære de unge, hvordan man opfører sig ordentligt i den digitale verden.

Stofa og CBE åbner mandag første e-lounge i samarbejdet mandag på BC Syd i Sønderborg kl. 17.00 til 21.00

CBE står bag et stort esport event i Skansen i september, hvor folk fra hele verden vil deltage i det fem dage lange arrangement i Sønderborg. Men esport er meget mere end computer-spil og enkeltstående events for CBE. Det er en samlende og social platform, der giver adgang til de unges opmærksomhed og interesse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi tror på, at vi via esporten kan tiltrække dygtige it-talenter til Syddanmark. Det er helt afgørende for vores landsdels fremtid, at vi kan tiltrække og fastholde talentmassen, så vores virksomheder har adgang til dygtige, digitale medarbejdere. Vi må bare erkende, at esporten samler de unge og med det rette fokus er det også herigennem fremtidens it-talenter er”, siger Thomas Bjørn-Lüthi, bestyrelsesformand i CBE, i en pressemeddelelse.

Digitalt dannelses-kodeks

CBE arbejder desuden sammen med Stofa på digital dannelse. Målet er at kunne stille et korps af esports konsulenter til rådighed for uddannelsesinstitutioner og foreninger i første omgang i region Syddanmark, dels så esporten kan blive mere udbredt men i sær også for, at påvirke de unges adfærd på nettet. Det formål støtter Stofa op om, og det er et af de centrale elementer i den partnerskabsaftale der netop er indgået mellem CBE og Stofa.

Artiklen fortsætter under annoncen

”I Stofa mener vi, det er vigtigt at give de unge redskaberne til at passe på hinanden på nettet. Vi skal hjælpe dem med at lære at tage de analoge dyder med ind i den digitale verden, og det er et af vores hovedmål med samarbejdet med CBE”, siger Christel Toftegaard Poulsen, kommerciel chef i Stofa.

CBE vil sammen med Stofa lave et digitalt dannelses-kodeks, som vil danne grundlaget for esport konsulenternes arbejde med digital dannelse ude blandt de unge på landets skoler.

Åbent hus i Stofa e- lounge

Artiklen fortsætter under annoncen

Samarbejdet markeres ved et åbnet hus arrangement på Sønderborg Handelsskole, hvor Stofa har støttet en e-lounge med nye computere og esportgear, som unge fra handelsskolen kan bruge frit.

”Vi håber at samarbejdet vil bidrage til at de unge gennem esporten samles og får skabt sociale relationer, og at vi sammen med CBE kan skabe grobund for at vores børn og unge kan færdes trygt i den digitale verden og lære, at bruge alle de fantastiske muligheder den byder på”, siger Christel Toftegaard Poulsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

20. april 2024 112, Nordborg

Ild i autocamper

20. april 2024 112

Lørdag middag rykkede frivillige brandmænd fra brandværnet i Nordborg ud til en brand i en autocamper. “Heldigvis holdt bilen tæt ved brandstationen og det gjorde også en del, at bilejeren havde begrænset flammerne med sin pulverslukker”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olesen, til SønderborgNYT. Ilden bredte sig ikke fra motorrummet. Sydals Frivillige Brandværn har også […]

Læs mere...