Et brag af en fødselsdagsfest

2. august 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

IMG_5880Lørdag fyldte Nova Data 20 år. Med andre ord:, I over 20 år har holdet bag Nova Data repareret og solgt computere og løsdele. Lørdag var det så tid til at fejre de 20 år med en rigtig fødselsdagsfest.

Kenan Hansen fra Nova Data havde allieret sig med Munch & Broderskabet, der gav den fuld gas på den dertil opstillede scene. Alle de store hits fra Kim Larsen og Gasolin samt et par af bandets egne sange røg over scenen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kenan Hansen havde besluttet sig: Skal der være fest, så lad der være fest.

Så i dagens anledning havde han købt knap 500 liter øl, masser af rugbrødsnacks og pølsehorn, og som nævnt, havde han også sørget for god musik.

Til en rigtig fest kræves der god stemning, og det var den ene ting Kenan Hansen ikke var herre over. Men det var nu heller ikke munchnødvendigt, for den gode stemning oprandt helt af sig selv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Allerede fra  butikken åbnede stod folk i kø for at få del i de gode fødselsdagstilbud og da butikken lukkede, startede festen med musik på torvet foran Nova Data og Føtex, så kom stemningen helt af sig selv. På et tidspunkt skønner Kenan Hansen, at der var samlet i omegnen af 400 tilskuer på torvet foran butikken.

Egentlig skulle festen slutte kl 17.00. Men da bandet begyndte at takke af, var det tydeligt, at publikum absolut ikke var enig i den beslutning.

Nu er Kenan Hansen ikke den sløveste kniv i skuffen, han kan genkende en god fødselsdagsfest, når han ser den, og for at sikre, at de mange gæster fik en virkelig god fest, så fik han lokket Munch & Broderskabet til at give den gas i endnu en time, således at klokken blev 18, inden festen lukkede og slukkede.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det lykkedes for SønderborgNyt at indfange en ellers meget travl Kenan Hansen sidst på dagen for at høre, om han var tilfreds med dagens fødselsdagsfest. Og ja, det var han. Han var endda mere end tilfreds, han var oven ud lykkelig for dagens forløb.

I ugerne op til arrangementet har holdet bag Nova Data gået og sukket efter om ikke nok solen ville titte frem, når nu de skulle fejre fødselsdag. Tænk sig, det gjorde den skam.

Planterne i det store bed er mest af alt i vejen.

Planterne i det store bed er mest af alt i vejen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ikke kun hos Nova Data holdet var der tilfredshed at spore. Også blandt publikum lød der mange positive kommentarer til det festlige arrangement.

Mange roste Nova Data for initiativet og håber på at det eventuelt kunne blive til en tilbagevendende begivenhed, at man bruger Bryggertorvet til musikalske arrangementer.

Helt ideelt vil det blive, hvis blomsterbedet bliver skåret ned, så der er frit udsyn for alle.

galleri

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...