Mandag aften rykkede brandvæsenet ud til Jomfrusti i Sønderborg efter en anmeldelse om mulig brand.
“Da brandvæsenet kom frem, viste det sig, at der var tale om røgudvikling fra en ovn. En beboer var i gang med at lave mad, blev afbrudt undervejs og glemte, at der stod mad i ovnen, og det gav en del røg”, oplyser politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd og Sønderjyllands Politi.
Der var ikke ild eller synlige flammer, og der er ikke sket skade på ejendommen.


















