Et skydeklubmedlem truede 31-årig mand på livet

Arkivfoto
Arkivfoto
20. december 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En 31-årig mand fik mandag en noget trist besked af en af sine tidligere kammerater.

“Husk at jeg stadig går til skydning og til hver en tid kan pille dig ud. Jeg slår dig ihjel”, sagde den tidligere kammerat ifølge Politiet til den 31-årige, der stod udenfor EUC Syd.

“Vi har folk ude og kigge efter ham, der truede og det er bare et spørgsmål om tid, så er han anholdt. Vi ved, hvem han er”, siger Mads Hansson fra politiet i Sønderborg.

Hvis han ikke har lyst til at Politiet opsøger hans omgangskreds for at kigge efter ham, så kan han tage en tur på Politigården.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og her står vi ikke klar med gløgg og æbleskiver, men en sigtelse”, siger Mads Hansson til SønderborgNYT.