EU-kroner løfter væksten i Syddanmark

24. september 2014 Erhverv

Pressemeddelelse:

EU’s puljer til forskning og innovation skaber vækst. Syddanske virksomheder, myndigheder og forskningsinstitutioner henter allerede millioner hvert år fra EU, men vi kan gøre det endnu bedre.penge
EU støtter forskning og innovation i virksomheder og på universiteter gennem rammeprogrammet Horizon 2020. Regeringen har sat en ambitiøs målsætning om at hente i alt 1,5 mia. kr. om året fra Horizon 2020 i perioden 2014-2020. I det tidligere rammeprogram, FP7, var udbyttet 1 mia. kr. om året. Danmark kan og skal gøre det bedre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er temaet på et debatarrangement torsdag i Bruxelles, som Det Syddanske EU-Kontor har været med til at arrangere og med deltagelse af blandt andre uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen:
– Der er vigtigt for dansk økonomi, at vi bliver ved med at være konkurrencedygtige. Forsknings- og innovationsprojekter kan omsættes til ny viden, produktion og arbejdspladser i Danmark, og derfor skal vi være ambitiøse og udnytte mulighederne i EU for at hente finansiering til projekterne, siger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen forud for arrangementet.eu2

Artiklen fortsætter under annoncen

Fælles indsats Udover ministeren deltager flere europaparlamentarikere samt repræsentanter for kommuner, regioner og universiteter i Danmark. Fra Region Syddanmark sidder formanden for innovationsudvalget, Karsten Uno Petersen, med i panelet. Netop samarbejde på tværs af regionalt, nationalt og europæisk niveau kan optimere udbyttet af mulighederne i EU. På den måde bliver vi bedre til at hente pengene hjem og øge effekten af EU-midlerne, mener Karsten Uno Petersen:
– I Syddanmark har vi stor gavn af EU-midler, som er med til at løfte vores satsninger inden for sundheds- og velfærdsinnovation, bæredygtig energi og oplevelseserhverv. Ved at kombinere EU-midler med regionale og nationale investeringer gearer vi i Region Syddanmark vores indsats på de relativt få fokusområder. Det giver markante resultater og skaber vækst i regionen, siger Karsten Uno Petersen.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
28. september 2023 112, Sønderborg

Bilist påvirket af heroin, amfetamin og hash

28. september 2023 112

Onsdag standsede politiet en bilist, som kom kørende på Skovbyvej i Mintebjerg på Sydals. “Betjentene skønnede at bilisten var påvirket af stoffer og hun indrømmede, at hun havde taget heroin, amfetamin og hash”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet i Sønderborg. Betjentene ransagede bilen og tjekkede lommerne på den 35-årig kvinde fra Sydals og de […]

Læs mere...