Få hjælp til at bruge Trivselsparken

Arkivfoto

Arkivfoto

12. september 2014 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Det åbne træningsområde ved Sundhedscentret i Sønderborg, Trivselsparken, har nu været i brug i en måned, og der er allerede mange borgere, der benytter sig af de muligheder, parken byder på. For at alle borgere – også de, der ikke er vant til at bruge træningsredskaber – kan få glæde af parkens muligheder, tilbydes alle nu instruktion i, hvordan man bruger træningsredskaberne.

  • Det er vigtigt, at man bruger redskaberne rigtigt. Derfor har vi besluttet at invitere til åbne træninger – nemlig torsdage fra kl. 14.30 til 15.30 i ugerne 38 til 41. Her vil der være fysioterapeuter til stede, som fortæller og guider ved maskiner og redskaber, fortæller leder af Sundhedscentret, Flemming Nielsen.
  • Artiklen fortsætter under annoncen

Trivselsparken ligger på det grønne område ved Sundhedscentret og Kløver-Skolen, og begge har mulighed for at bruge parkens faciliteter i deres udendørs aktiviteter, ligesom mange af områdets daginstitutioner og dagplejere nyder at komme der. Borgere, som i forbindelse med kurser og genoptræning kommer i Sundhedscentret, bruger også parken og dens træningsredskaber. Men alle er som nævnt velkommen til at komme og bruge parken.

Den rummer både hvileområder og aktivitetsområder med gummibelægning under, så man risikofrit kan boltre sig. Træningsredskaberne er mange og vidt forskellige, således at man kan vælge at bruge dem, som giver mulighed for at træne netop de dele af kroppen, som man gerne vil.

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...